3 gode råd til at finde det rette kontor i Aarhus

Alexander Hansen,

03/12/2020

Måske udvider din forretning, måske er du nystartet og klar til at tage næste skridt, måske nedskalerer din virksomhed. Der kan være mange gode grunde til, at du skal have nyt kontor. I denne artikel zoomer vi ind på Aarhus og kigger på 3 gode råd til at finde det rette kontor. 


1. Eget kontor eller kontorfællesskab? 

Når man skal vælge dit nye kontor i Aarhus, er det først og fremmest vigtigt at overveje, hvorvidt man ønsker at indgå i et kontorfællesskab eller at leje sit eget kontor. Virksomhedens størrelse kan også spille ind i disse overvejelser. Et kontorfælleskab er som regel en værdifuld investering for en mindre eller mellemstor virksomhed, der gerne vil have samme stordriftsfordele, som der er i en stor virksomhed. I et kontorfællesskab betaler alle virksomhed en del af huslejen til driften – såsom rengøring, vedligeholdelse og lagervarer. På den måde kan en stor udgift synes af mindre, og man har mulighed for at tilbyde sine medarbejdere flere services af måske højere kvalitet end ellers. Derudover kan det være en ideel mulighed for mindre virksomheder, som gerne vil gøre brug af et større netværk og indgå i et fagligt, kollegialt fællesskab. 


I Aarhus er der flere forskellige kontorfællesskaber, som matcher forskellige behov. Et af de mest populære steder hedder NIVOU Kontorfællesskab og er placeret i hjertet af Aarhus. Her er konceptet full service, hvilket vil sige, at der indgår en række services som en del af den månedlige leje, så virksomhederne kun skal koncentrere sig om det, de gør bedst. Er din virksomhed i stedet på udkig efter eget kontor i Aarhus og har en størrelse, hvor kontorfællesskabet bliver for småt? Så kan det stadig være en god idé at kigge på, hvad kontorfællesskaberne tilbyder, så man kan have dette med i pris-overvejelserne, når man investerer i lokaler. Udover en månedlig leje vil der altid være forskellige faciliteter og services, som er væsentlige at have med. 


2. Hvad er dit behov? 

Overvej hvordan det perfekte kontor i Aarhus ser ud. Er det nødvendigt, at der er mødelokaler, kantine, køkken og separate kontormuligheder. Mere simpelt forklaret, skal man overveje, hvorvidt et tomt lokale tilfredsstiller ens behov eller om man har brug for en pakkeløsning. Igen bør man overveje kontorfællesskabsløsningen, hvis behovene overstiger prisen for det ønskede kontor. Der er penge og spare, hvis man vægter faciliteter højt i sin prioritering. 

 


3. Hvor skal dit kontor være? 

Placering er vores tredje råd. Her er der to ting at tage højde for. Det ene er afstanden – herunder afstanden fra dit hjem til arbejdsplads. Det er en af de ting, som viser sig at score højt, når man måler efter arbejdsglæde og tilfredshed. 


Den anden ting, man bør overveje, er tilgængeligheden - herunder hvor nemt det er at komme til og fra både for dig selv men også for kunder eller samarbejdspartnere. Er der gode parkeringsmuligheder i nærheden eller gode forbindelser med offentlig transport. Der er ikke noget værre, end hvis man skal ud i en længere forklaring af, hvordan man finder kontoret – derfor er tilgængelighed utrolig vigtigt at tage højde for. Derudover kan omgivelserne være med til at højne dit kontor. I ejendomsbranchen taler man om A, B og C placeringer. Hvor A placeringer er centrale placeringer i byerne, hvor der både er transport, restauranter, fitness med mere lige for døren, er C placeringer, de mere gemte placeringer, som kan være i en flot bygning, men hvor det er svært at komme til og fra uden bil, og hvor omgivelserne ikke tilfører yderligere værdi. En A placering kunne eksempelvis være et kontor i Aarhus centrum. Placering er altså en vigtig faktor både for det personlige behov samt virksomhedens image.