De seneste år har den danske stat sat en række initiativer i søen, for at gøre det muligt for flygtninge og immigranter at vende tilbage til deres oprindelige udgangspunkt. Det ved at de danske skatteydere betaler for, at denne gruppe af indvandrere kan få en større pose penge med sig i forbindelse med udrejsen.
Ydelser der typisk omtales som repatriering, fordi de fremgår af den såkaldte Repatrieringslov, der efterhånden har 6 år på bagen.
Hvor store beløb der kan være tale om i forbindelse med hjemrejserne, fremgår af en aktindsigt som Bjørknæs.dk har opnået.
Således oplyser Allerød Kommune til gravermediet, at den sidste år udbetalte 1.038.278 kroner til én familie fra Ethiopien, der i forlængelse af corona-nedlukningerne valgte at rejse tilbage til oprindelseslandet.
Årsagen til at beløbet blev så stort var, at familien bestod af 8 medlemmer – 2 voksne og deres 6 børn.
Ved siden af repatrieringsydelserne har modtagerne også mulighed for at modtage pensionerne fra først og fremmest den danske stat, som er blevet optjent under opholdet i Danmark.