Den 4. maj 1945 blev Danmark befriet fra Nazitysklands besættelse. Siden dengang i 1945, hvor befrielsen blev annonceret over radioen, har det været en fast dansk tradition at tænde lys i vinduerne på årsdagen for befrielsen.
I år er det 75-året siden befrielsen, og det er dermed en særligt stor årsdag. Samtidig er det på grund af nedlukningen af samfundet under udbruddet af coronavirus forbudt at mindes befrielsen ved arrangementer, og derfor står traditionen med lys i vinduerne tilbage som eneste mulighed for at markere befrielsesdagen.
Frihedsmuseet, hvis åbning den 5. maj er udskudt grundet coronakrisen, opfordrer folk til at tænde lys derhjemme og dele billeder af det på museets Facebook-side.
Samtidig forklarer Mette Boritz, museumsinspektør på Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under, over for TV 2 Lorry, hvor traditionen med lys stammer fra.
Da Danmark blev besat den 9. april 1940, blev der samtidig indført et krav fra nazisterne om, at Danmark skulle mørklægges, forklarer Mette Boritz.
- Det vil sige, at alle skulle have sat mørklægningsgardiner sat op i hjemmene, og at alle huse skulle være mørklagt fra solnedgang til solopgang, siger hun til TV 2 Lorry.
Selv biler skulle køre med såkaldt mørke lygter, ligesom man kunne få bøder, hvis man efter mørkets frembrud ikke gik med særlige mørklægningsarmbånd.
(ARKIV) Anden verdenskrig. Befrielsen 4 maj 1945. Glade danskere på Rådhuspladsen i København. Tyskernes kapitulation i Danmark 5. maj 1945 medførte jubel og brændende mørklægningsgardiner. (Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix)
Årsagen til mørklægningskravet var ifølge nazityskerne, at de allierede styrker kunne bruge lys i vinduer og fra gadelamper til at navigere efter, hvis de fløj over Danmark.
- Da befrielsesbudskabet så kom om aftenen den 4. maj reagerede mange spontant som det første ved at rive gardinerne ned og tænde lys i vinduerne og fejre, at de i mere end en forstand mørke tider var forbi, og at lyse tider var kommet, siger Mette Boritz.
Og sådan blev traditionen med lys i vindueskarmene født, forklarer hun. I dag har den gamle tradition dog udviklet sig, tilføjer hun til TV 2 Lorry.
- Over tid lægger man nye betydninger til traditioner. Således også til lysene i vinduerne den 4. maj. I dag forbinder mange det ikke kun med besættelsen, men også med frihed, fred, lighed og – i år sikkert for ekstra manges vedkomne – håb.
