Ny måling sender LA under spærregrænsen

Til folketingsvalget gik Liberal Alliance kraftigt tilbage fra 13 til 4 mandater

Claes Theilgaard,

30/09/2019

Til folketingsvalget gik Liberal Alliance kraftigt tilbage fra 13 til 4 mandater. Valgresultatet, der lød på 2,3% af stemmerne, kunne være slemt nok i sig selv. Nu ser det dog endnu dårligere ud for det tidligere regeringsparti, hvis man skal tro en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter. Her får LA kun 1,8% af stemmerne blandt de 1042 adspurgte i målingen. Spærregrænsen er som bekendt på 2,0%, og skulle partiet gå til valg nu, kunne det således risikere at ryge helt ud af Folketinget. Det skal noteres, at der er en statistisk usikkerhed på 0,8% tilknyttet målingen.