Magtarrogante Mette Frederiksen løber stadig fra ansvaret

Statsministeren, Mette Frederiksen, sagde i dag til debat i Folketingssalen, at hun handlede korrekt efter den ulovlige ordre om aflivning af alle danske mink. Men hun stoppede ikke den ulovlige ordre og lod dermed grundlovsbruddet fortsætte.
Mette Frederiksen er i et forklaringsproblem.

180Graders Redaktion,

25/11/2020

I dag var der indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget for at stille Statsminister, Mette Frederiksen, til ansvar for hendes regerings brud på Grundloven. Hun fastholdt stædigt beslutningen og nægtede det forkerte i, at hun ikke satte mink-aflivningen i bero efter hun blev bekendt med den manglende lovhjemmel.


Selvom der blev stillet mange spørgsmål var der ingen klare svar fra statsministeren. Statsministeren har længe erkendt det hun selv betegner som "fejl". Trods erkendelsen af grundlovsbruddet afviser Mette Frederiksen, at hun på noget tidspunkt har handlet forkert. Både før og efter den ulovlige ordre om aflivning af alle mink frasiger hun sig alt ansvaret.


Statsministeren er endda gået så vidt at lade regeringens egne jurister frikende Mette Frederiksen fra sit ansvar. Aflivningsordren af alle mink må nu ikke kaldes for en ordre - og ordren givet på pressemødet den 4. november ikke er juridisk bindende. Med andre ord har alle regeringens Corona-pressemøder blot været små underholdningsindslag uden skyggen af politiske ordre om at befolkningen skulle ændre adfærd.


Mette Frederiksen afviste at påtage sig ansvaret for sin egen regering og dens ministre. Det er en ukorrekt og "usaglig" kritik, sagde Mette Frederiksen. Selvom hun tidligere til en konference af Altinget og Mandag Morgen har svaret, at det som statsminister "er mit ansvar".


Mette Frederiksen fortsætter med at løbe fra ansvaret. De borgerlige partier er enige om at begynde en undersøgelseskommission for at stille statsministeren til ansvar.