Bjørn Lomborg: 70%-klimamålet er en af de mindst effektive politikker i verdenshistorien

Det 70%-klimamål, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige har stillet sig bag, er ufatteligt dyrt og ineffektivt

Claes Kirkeby Theilgaard,

18/11/2019

Det 70%-klimamål, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige har stillet sig bag, er ufatteligt dyrt og ineffektivt. Målet vil koste Danmark 28 milliarder kroner årligt de næste 30 år og kun føre til en reduktion i temperaturen på en titusindedel af en grad. Sådan er den kontante melding fra den kendte klima- og miljødebattør Bjørn Lomborg.

Lomborg, der er direktør for tænketanken Copenhagen Consensus Center og adjungeret professor ved Copenhagen Business School, retter i en kronik i Berlingske en skarp kritik af klimamålet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70% frem mod 2030.

En af de mindst effektive politikker i verdenshistorien

Faktisk går han så vidt som at kalde klimamålet for ”en af de mindst effektive politikker i verdenshistorien”. Gennem en række beregninger og overslag undersøger Lomborg, hvad omkostningerne og resultaterne af en 70% CO2-reduktion vil blive. Det er ellers et spørgsmål, som politikerne ikke hidtil er kommet med svar på, og det finder han kritisabelt.

”Set udefra er den danske regerings mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 omsvøbt af mange gode intentioner. Desværre mangler politikken både at oplyse om, hvor meget dette vil hjælpe, hvor meget det vil koste, og om pengene bliver godt brugt”, skriver han indledningsvist i sin kronik.

Med udgangspunkt i tal fra FN’s klimapanel og Energiaftalen fra 2018 når Lomborg frem til, at effekten af den drastiske 70%-reduktion i CO2-udledningen reelt set vil have en forsvindende lille effekt.

”… den totale reduktion fra den nye danske regerings løfter vil formindske den globale opvarmning i 2100 med mellem 0,00006°C og 0,0002°C med den mest sandsynlige reduktion på 0,00013°C. Reduktionen er altså på mellem en femtusindedel og en tyvetusindedel af en grad med det mest realistiske på lidt under en titusindedel af en grad om 80 år”, skriver Bjørn Lomborg.

Samtidig understreger han, at den faktiske reduktion kan blive endnu lavere, da en dansk CO2-reduktion i et vist omfang kan føre til en forøgelse af udledningen af CO2 i udlandet. F.eks. kan et mindre dansk forbrug af fossile brændstoffer føre til, at priserne på disse brændstoffer falder og at der derfor kommer et større forbrug i andre lande.

En dansk reduktion på 70% vil ifølge Lomborg svare til at udskyde den globale opvarmning med 31 timer i slutningen af århundredet.

Prisen for klimamålet bliver 842 milliarder kroner

”Omkostningerne synes heller ikke at være estimerede. Jeg kender ikke til nogen videnskabeligt publiceret vurdering af 70 pct. reduktion i 2030”, skriver Lomborg om udgifterne ved klimamålet.

I sin kronik forsøger han dog at komme med et kvalificeret overslag på, hvad prisen for at indfri klimamålet om 70% reduktion vil blive. Og her når han frem til et skræmmende højt tal på hele 842 milliarder kroner. Eller mindst 28 milliarder kroner om året.

”Det er helt åbenlyst, at dette er et overslag. Den danske stat burde modellere omkostningen ærligt og gøre det inden man sætter sig 70 pct.-målsætningen. Men størrelsesordenen er bemærkelsesværdig. Rigshospitalet koster hvert år 6,1 milliarder. Politiet og anklagemyndigheden koster 11,1 milliarder”, skriver Bjørn Lomborg.

”For de mindst 28 milliarder, vi vil bruge hvert år på i alt at reducere temperaturen med en titusindedel grad, kunne vi altså få et rigshospital til hver eneste region — både i region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland — og stadig have penge til overs til en stor øgning af politiets budget. Eller vi kunne mere end tre-doble Danmarks miljøbudget. Med en mere realistisk omkostning kunne vi gøre det hele og mere til”, fortsætter han.

For blot 2,5 milliarder kan gøre langt mere godt for klimaet

Bjørn Lomborg er i klimadebatten især blevet kendt for at sætte spørgsmålet om global opvarmning i relief og sammenligne denne udfordring med andre, hvor penge og politisk handling ifølge ham er givet langt bedre ud.

Også i sin kronik i Berlingske giver Lomborg således bud på, hvor man kan få mere valuta for pengene end ved at kaste 842 milliarder efter klimamålet om 70% reduktion.

Ifølge beregninger, som Lomborgs tænketank Copenhagen Consensus Center har udført sammen med tre Nobelprismodtagere og 27 klimaøkonomer, kan man gøre langt mere godt ved at investere i forskning og udvikling i grøn energi.

Disse beregninger viser, at Danmark ved at bruge blot 2,5 milliarder kroner på forskning vil kunne gøre mere godt for klimaet end ved at reducere vores CO2-udledning med 70%.

Pengene kan være bedre brugt på andre udfordringer

Lomborg sætter omkostningerne ved klimamålet endnu mere i perspektiv ved at vise, hvad man for langt mindre beløb ville kunne udrette på andre områder.

F.eks. på området for HIV-bekæmpelse vil man kunne gøre langt mere godt for meget færre penge, skriver han.

”Og så bør vi huske, at der er mange andre problemer, der skriger på mere hjælp, og hvor pengene ville gøre langt mere godt. For eksempel kunne regeringen give milliarder til Global Fund, der behandler HIV, malaria og tuberkulose”.

”Vi beregnede for Bill Gates, at fordelen ville være omkring 20 kroner per krone brugt - eller altså formentlig mere end tusind gange bedre end regeringens nye klima-tiltag. I stedet for at bruge mindst 842 milliarder kunne man nøjes med at give 1,5 milliarder - og stadig hjælpe verden mere”, fremfører Lomborg.

Også indenfor svangerskabsforebyggelse vil man ifølge Bjørn Lomborgs beregninger kunne komme meget længere for meget færre penge.

”For eksempel kan man også overveje at give mere til at sikre kvinders adgang til svangerskabsforebyggelse, der både styrker kvinder, så de ikke dør i barselssengen, hjælper børn til at få bedre opvækstvilkår og blive mere produktive, hvilket vil gøre verden 120 kroner bedre for hver krone brugt. Den britiske regering har netop på vores beregningsgrundlag besluttet at give seks milliarder kroner til familieplanlægning”, skriver han.

Og HIV-bekæmpelse og svangerskabsforebyggelse er kun enkelte eksempler på områder, hvor pengene ifølge tænketanken Copenhagen Consensus Centers beregninger er bedre givet ud.

deres hjemmeside har tænketanken fremlagt gennemregninger af mange forskellige politikker. Næsten alle er bedre end det nuværende forslag om en CO2-reduktion på 70% frem mod 2030.

Kilde: