180Grader lancerer i dag en ny podcast ved navn Under Fire Øjne. Det bliver vores første færd ind i podcastverdenen, og efter planen vil flere podcasts følge.
I første episode af Under Fire Øjne gæster Ole Birk Olesen podcasten. Han er folketingsmedlem for Liberal Alliance, tidligere transport-, bygnings- og boligminister og så er han også manden, der tilbage i 2007 stiftede 180Grader.
Vi snakker om hans journalistkarriere, 180Graders tidlige år med ham ved roret, hans indtog i politik, tid som minister og hans syn på det borgerlige Danmarks og rigets generelle tilstand.
Værten på podcasten er Claes Kirkeby Theilgaard.
Du kan foreløbigt lytte med på Spotify, podcastens egen hjemmeside og andre podcast- og streamingtjenester, og inden længe er den også at finde endnu flere steder, herunder også på Apple Podcasts/iTunes.
Desuden kan du følge podcasten på både Instagram og Facebook.