I den seneste uge har Mette Frederiksen givet den som optimistisk genåbningsminister. Efter en unødigt hård og lang nedlukning hun selv har trumfet igennem – og forlænget. Statsministeren er tydeligvis ude i en skamløs limbo mellem at være den hårde ansvarlige nedlukker og så den optimistiske åbner.
Limboen opstår, når folkestemningen vender og ønsket om frihed bliver for stærkt, selv for den magtfulde statsminister. Så følger Mette Frederiksen med folkestemningen og lægger snakken om ”fuld epidemikontrol” og frygten for udenlandske mutationer på hylden.
Mens frustrationen i befolkningen har bygget sig op til kogepunktet har statsministeren kløgtigt gennemskuet folkestemningen. Den har vendt sig. Tålmodigheden er sluppet op. Dermed er Mette Frederiksens coronastrategi vendt rundt sammen med folkestemningen.
Mens alskens borgerlige politikere, meningsdannere og almindelige danskere i flere uger har ønsket en større genåbning i lys af de markant lavere smittetal, så blev de udskammet af den socialdemokratiske spin-elite med skudsmålet, at dem der talte for en genåbning ville gamble med folkesundheden.
Coronakrisen har haft nærmest uoverkommelige omkostninger for samfundet. 40 % af Danmarks unge er ensomme under krisen og den samlede økonomiske regning for krisen er lige nu på 536 mia. Kroner. Det er konsekvensen ved Mette Frederiksens hårde nedlukning. Balancen mellem at bekæmpe coronasmitten og unges mentale helbred har været skæv.
Men med ét slag er regeringens udskamning afløst af socialdemokratisk optimisme, der tæt følger folkestemningen i retning af en genåbning i marts. Mettes limbo med folkestemningen er gennemskuet. Statsministeren har tilpasset myndighedernes anbefalinger til hendes narrativ - nu tilpasser hun også sin coronastrategi til folkestemningen.
