Inger Støjberg har i dag meldt sig ud af Venstre. Det fortalte partiets tidligere næstformand til Skive Folkeblad. Det efterlader et atomiseret borgerligt Danmark med det yderste højre fanget i illusionen om udlændingepolitikkens fortsatte vælgermæssige gennemslagskraft.
I sin udmeldingsartikel begrunder Inger Støjberg beslutningen med, at Venstres værdier på Christiansborg er væk fra de værdier hun selv og hendes ”kernebagland” står for.
Men hvilket værdiskred er der tale om? Der skal ikke kigges længere tilbage end i går og Venstres nye udlændingeudspil med forslag om arbejdspligt hos indvandrere og en kriminalisering af social kontrol. Stramninger Inger i sin ministertid ikke selv har foreslået – men som hun alligevel udtrykker et værdiskred. Hvilke konkrete dele af udspillet kan Inger Støjberg ikke støtte?
Jeg tror svaret nærmer sig de nul. Nul konkrete forslag i Venstres udlændingeudspil hun ikke selv støtter. Dermed afslører Inger Støjberg sig selv endegyldigt, som en der sætter person over parti i en sådan megalomanisk grad, at hun ikke kan være i et parti.
Inger Støjberg viser til det sidste, at hun lever i et fatamorgana af selvindbildskhed. I et interview med Jyllands Posten siger Inger Støjberg, at der ikke blev lyttet til den strømning i Venstre hun repræsenterede. Inger definerer ”at blive lyttet til” som ”Jeg skal have ret altid”. Sådan fungerer det ikke i et parti og det koster det borgerlige Danmark.
Efter Socialdemokratiets strategiske højredrejning på udlændingeområdet har den politiske midte forrykket sig på det spørgsmål. Hos de nominelt borgerlige udlændingestrammere er det blevet tolket sådan, at de måtte parallelforskyde til højre i retning af en uendelig grænse- og lovløshed. Ingen lov, konvention eller fine franske principper måtte stå over behovet for en stram udlændingepolitik, må man forstå. Ellers løses det ikke fra bunden.
Det vil føre til, at retsstaten, demokratiet og frihedsrettighederne smadres i befippetheden over en evigt strammere udlændingepolitik. Dermed vil beskyttelsen af almindelige menneskers livsværk og hverdagsliv også ryge samme vej. Fordi hvis frihedsrettighederne og retsstaten eroderes i udlændingepolitikkens navn, hvad forhindrer så venstrefløjen i at slække på lige præcis det, når debatten falder på den private ejendomsret, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden? Intet, er svaret. Intet vil forhindre venstrefløjen i deres ideologiske korstog, der kan presse hjørnestenene i det danske demokrati.
Det borgerlige projekt der skal gøre Jakob Ellemann til statsminister har en stram udlændingepolitik helt centralt. Men det vil ikke vinde magten over. Udlændingespørgsmålet er politisk neutraliseret – men problemerne består, og de skal løses. Hvis det borgerlige Danmark skal gøre sig nogen chance om at indtage statsministerkontoret igen må reform af den offentlige sektor, ansvar for de svageste og hjælp til erhvervslivet tages seriøst. Ellers får vi et historisk socialdemokratisk styre i Danmark.
Vi står på tærsklen til et mangeårigt styre, der varigt kan forandre Danmark og dermed vinke farvel til frit valg i den offentlige sektor, personligt ansvar, virkelyst i erhvervslivet, en værdibåren udenrigspolitik der engagerer Danmark helhjertet i verden om os – og meget mere. Alle erklærede borgerlig-liberale må samle sig i kampen for en borgerlig regering.
Lad os bruge tiden til at skabe borgerlig forbrødring og vende kanonerne mod den fælles fjende, som Socialdemokratiet med deres værdier, magtfuldkommenhed og ligegyldighed overfor klare grundlovsbrud, er. Vi skylder, at Danmark tilbydes et ærligt frihedsbaseret politisk projekt, der vil en anden vej end den socialdemokratiske enhedstænkning.
