I dag er det 1. maj, og selvom de sædvanlige socialistiske udskejelser i landets parker og røde vælgerforeninger er markant decimeret i år, har 1. maj dog trods alt stadig status som "Arbejdernes Internationale Kampdag". Som sædvanligt er det derfor en dag, hvor alverdens socialistisk sindede kan harcelere mod kapitalismens dårligdomme og dens undertrykkelse af arbejderne.
Måske kan de endda også mønstre et rosenrødt forsvar for socialismens goder.
Marx' idéer spøger i baggrunden, og i 2020 kan det synes næsten tragikomisk, når man under røde faner og over fadøl i Fælledparken vil tale om klassekamp. For vi må erkende, at klassekampen hører fortiden til. Den er simpelthen død i 2020.
Det samme er den socialistiske arbejderkamp. De socialister, der på 1. maj hævder at kæmpe med og for arbejderne, er i virkeligheden dem, der undertrykker dem allergrovest. Men hvor skal man så kigge hen, hvis man i 2020 vil kæmpe arbejderkamp?
Det kan lyde blasfemisk for mange af dem, der stadig mener, at 1. maj er andet end en undskyldning for at landets folkeskoleelever kan nyde solskinnet med en øl i hånden i den lokale park, men der er behov for at vende hele fortællingen om arbejderkampen på hovedet: i 2020 er den sande arbejderkamp nemlig kampen mod socialismen.
Socialismen er en ideologi, der tager mennesker - også arbejdere, hvem end man så vil klassificere som tilhørende den kategori - til fange. Den fratager dem størstedelen af deres ejendom og omfordeler den efter forgodtbefindende til alverdens påfund og personer, som det socialistiske styre måske føler har mere behov for pengene.
Desværre er det bare sjældent, at borger og styre har samme opfattelse af tingene.
Samtidig ligger det i socialismens natur, at den er rigid, ensrettende, centralstyrende og undertrykkende gennem en alt for stort og vidtgående lovgivning. En lovgivning, der undertrykker den enkelte og indskrænker mulighederne for at leve sit liv - og udføre sit arbejde - som man selv samt modtagerne af ens arbejde finder bedst.
Kort sagt: socialismens natur er, at den ensretter, undertrykker og begrænser.
Hvorfor, om jeg må spørge, skulle man vælge en sådan ideologi? Hvorfor skulle man som almindelig borger - som arbejder - vælge en ideologi, som først besværliggør det arbejde, man har valgt som levevej, for sidenhen at tage størstedelen af lønnen, som man har optjent? For så derefter på arrogant vis at mene, at vide, hvor dine penge bedst bliver brugt?
Socialismen kommer først og fremmest magthaverne til gode. De kan sidde med uanede mængder penge, de har skrabet sammen fra landets borgere, og uden omtanke og respekt uddele dem til højre og venstre, som de ønsker.
Hvis arbejderkampen virkelig handler om at sætte arbejderen fri og tale arbejderens sag overfor magthaverne, er den sande arbejderkamp i 2020 kampen mod netop den socialisme, der ellers hyldes den 1. maj.
Dette er en leder skrevet af 180Graders chefredaktør. 180Grader er en borgerlig-liberal netavis, og det kommer til udtryk i lederne. Vi skelner skarpt mellem vores frie, uafhængige journalistik og vores opinionsstof, herunder ledere.
Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage til debatten på 180Grader her.
