Jeg har her på det sidste set hvor meget fokus der er på et andet land end Danmark. Jeg undre mig over, at danske politikere kæmper for et andet land, et muslimsk land. Der bliver råbt op om, at vores regering skal hjælpe Palæstina, og at Danmark burde boykotte Israel, og det nyeste er, at give det såkaldte palæstinensiske ”folk” den ære, at give dem en plads eller en gade, ligesom vi har Israels Plads. Men uanset det, så bør man ikke belønne Hamas og Islam ved begynde at ændre navne på gader eller pladser i Danmark.
Hvad bliver det næste? Hvor mange lande mv. skal vi trøste ved at opkalde gader og pladser efter dem?
Hvorfor skal vores Danmark, et lille land hele tiden redde hele verden? Har Danmark råd til det? Nej, siger jeg. Vi har knap nok penge til at passe på vores ældre på plejehjemmene, vores unge, og vi har ikke nok ressourcer til vores syge og svage i samfundet, eller til at give bedre vilkår til vores sygeplejersker. Men alligevel er der flere politikere, som bliver ved med at prioriterer alle mulige andre end Danmark og danskerne. Så skal vi opkalde gader og pladser efter fremmede folkeslag og kulturer, som ikke interesserer sig det mindste for os, og så skal vi sende flere penge afsted til det ene og det andet.
En politiker som Sikandar Siddique burde virkelig skamme sig. Det siger jeg, fordi det netop er hans parti der ønsker at opkalde en plads efter Palæstina. Og spørgsmålet er jo om det nogensinde stopper? For hvad så med Syrien, Yemen osv., skal Danmark ikke også give disse lande et gadenavn eller opkalde en plads efter deres sag? Jeg tror ikke, at det vil stoppe her.
Jeg undre mig dybt. Tænker venstrefløjspolitikerne overhovedet på sine borgere, eller er de mest ude på at redde resten af verden, men bare ikke deres eget land, Danmark. Det er det indtryk, som jeg sidder tilbage med.
