3 stjerner.
Jeg fik endelig mulighed for at se katastrofe-filmen Greenland, som udkom i de danske biografer i efteråret. Jeg nåede ikke selv at se den i biografen, så jeg måtte leje den. Det var jo ikke fordi jeg i og for sig havde glædet mig særligt til filmen, da den havde modtaget rigtig dårlige anmeldelser fra danske medier. Men altså, når en amerikansk film hedder Greenland, og den kredser om en familie som skal klare sig ud af en potentiel planet-dræbende komet, så må man lige prøve det af.
Det er 119 hæsblæsende minutter, og det er nemt at se, hvad de omtrent 175 millioner kroner i budget er blevet brugt på. Fragmenterne styrter ned rundt omkring i verden, og naturligvis også i USA, hvor filmen foregår. Vi følger en familie på tre, bestående af faderen John Garrity (Gerard Butler), hustruen Allison Garrity (Morena Baccarin) og deres dreng Nathan Garrity, spillet flot af Roger Dale Floyd.
Intet virker til at være sus og dus i familien, hvor John og Allison har en særdeles akavet samtale i starten af familien. John har haft radioen og tv’et kørende i en stund, uden rigtig at tænke over, at nyhedskanalerne melder om en komet, der vil slå ned i Bermuda. Familien samles med venner for at se den her enestående komet slå ned i havet. Problemet er bare, at det gør den ikke.
Videnskabsfolkene har regnet forkert, og i stedet slår kometen ned i Florida. 400.000 døde i Tampa i et hug. Selvfølgelig kommer katastrofen til USA først, igen. Dernæst går tingene hurtigt. Johns telefon ringer, og han får at vide af Homeland Security, at han, sammen med hans familie, er udvalgt til at være iblandt de små tusinder af folk rundt omkring i USA, der skal evakueres til Grønland.
Der er kaos overalt. Der går ikke engang en time, før mennesker overalt i USA hamstrer fra butikker, og sågar bryder ind i de butikker hvor der er lukket. De værste af dem, skyder endda dem der kommer i vejen for dem. Jeg vil ikke fortælle mere om hvad der sker, men den kloge læser kan uden en høj promille regne ud, at Gerard Butler skal redde sin familie ud af det her kaos og få dem hen til bunkeren på Grønland.
Hvad der særligt kendetegner den her film, er at faktisk beder skuespillerne om at prøve at spille. Bare en lille smule. Som vi har set det i adskillige tidligere katastrofefilm hvor verdens også helst skal gå under, er skuespillet som regel sekundært. Det er åbenbart ikke så vigtigt, når det er planetens overlevelse det drejer sig om. Men lidt får filminstruktør Ric Roman Waugh da ud af Butler og co. Ikke meget, men lidt.
Spændingen er næsten ikke til at bære ind i mellem, og vi oplever også en scene, hvor hustruen Allison, sætter sig ind i en bil med sin søn, Nathan. Dernæst udspiller der sig noget helt absurd, i form af hvad de fremmede i bilen gør.
Uden en ordentlig statsmagt i Greenland, er der kaos. Det kan der vist ikke være tvivl om. ”Its a pure anarchy out there!” siger John Garrity ligeledes til sin kone. ”Watch yourself! Protect yourself!” bliver hun også mindet om. Uden en statsmagt til at passe på borgerne i den her, indrømmet totalt urealistiske situation, går det hele totalt op i hat og briller. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis er rigtigt. Filmen falder på et godt tidspunkt. Folkene bag ”Greenland” kunne jo ikke vide, da de filmede den i August 2019, at en coronapandemi ville tage fusen på os alle sammen året efter. Men netop her så vi jo, at med tillid mellem mennesker. Med, indrømmet, noget statslig regulering, enddog meget statslig regulering visse steder, kan vi komme igennem krisen uden at vi alle sammen skal gå fra hus og hjem og dræbe hinanden.
Det mest absurde ved filmen, foruden dens tynde plot og dårlige dialog, er, at utrolig få sympatiske mennesker er at finde. En komet slår ned i dit land, og pludselig er alle mennesker onde. Jeg er klar over, at der er langt fra en coronapandemi til en million-dræbende komet, men præmissen for hvordan mennesker agerer under disse forhold, er ude af proportioner i filmen Greenland. Filmen siger implicit, at med en stor og stærk stat, der kan holde os alle i ørerne, så ville vi klare det fint. Problemet med dette er bare, at det ikke er sandt. MEN, når det så er sagt, så gør dens budget på de førnævnte 175 millioner kroner, det visuelle imponerende, og man er da trods alt underholdt.
