Årets bibliotekspenge, som løber op i 195 millioner kroner, fordeles mellem 10.378 personer, hvis værker kan lånes på landets biblioteker.
I toppen ligger kendte børnebogsforfattere som Bjarne Reuter, Josefine Ottesen, Kim Fupz Aakeson, Kenneth Bøgh Andersen og Dennis Jürgensen.
Det fremgår onsdag af en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen.
De fem har ligget i top-10 de seneste mange år.
Bjarne Reuter, som især er kendt for børnebøgerne "Busters verden" og "Zappa", scorer 718.506 kroner i bibliotekspenge. Af dem er 632.501 kroner for fysiske bøger. Resten er for elektroniske titler.
De fire andre får mellem 686.000 og 696.000 kroner.
Over 10.000 får penge
Gennemsnittet for udbetalingerne er dog meget lavere. Det ligger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på 18.857 kroner.
Ud af de 10.378 forfattere får 5958 personer midler udbetalt for e-bøger og netlydbøger. Det er 383 flere personer end sidste år, skriver styrelsen.
Ser man nærmere på fordelingen af bibliotekspenge mellem de fysiske og de digitale bøger, udbetales der i gennemsnit 16.256 kroner for fysiske bøger og 2602 kroner for digitale bøger.
I 2018 var Danmark det første land i verden til at udbetale bibliotekspenge for netlydbøger. Danmark var desuden nummer to efter Canada til at udbetale bibliotekspenge for e-bøger.
Politisk forsinkelse
Pengene kommer fra finansloven. Derfor har forfattere, illustratorer og andre, hvis værker er tilgængelige på bibliotekerne, måtte væbne sig med tålmodighed i år.
Finansloven har nemlig været forsinket på grund af folketingsvalget i november.
På finansloven for 2023 er der afsat over 195 millioner kroner til bibliotekspenge for bøger. Af dem går 13,8 procent til e-bøger og netlydbøger.
Den såkaldte biblioteksafgift, også kaldet bibliotekspenge, er en kulturstøtteordning, som i Danmark går helt tilbage til 1946.
Kilde: /ritzau/
