Anmeldelse: Lykketoft den Store

Med sin selvbiografi inviterer Mogens Lykketoft læseren med ind i sit privatliv på en måde, der står i skærende kontrast til hans refleksioner over det politiske liv.

Man er ikke i tvivl. Mogens Lykketoft er socialist i helt traditionel forstand og han demonstrerer det på en både charmerende og selvsikker måde i sin over 500 sider lange selvbiografi. 

Verden har brug for politikere, der løser problemer, og han har været en af de mest indflydelsesrige i Danmark og for en kort stund også internationalt. Det er sket, fordi han er klog, intelligent og har evnet at navigere i det politiske magtspil. Alene derfor står det klart - uden han siger det direkte - at han er den kloge af os. 

Det løfter læseoplevelsen, at Lykketoft undervejs gennem fortællingen om sit politiske liv deler centrale perioder fra privatlivet. Ægteskaber, skilsmisser, børn og sygdom. Venskaber, der kommer, består, forgår og genopstår. Lige der, når han bliver privat, fornemmer man at Lykketoft er ydmyg og har lært af de kriser livet bringer. En kontrast til den politiske Lykketoft, som et sted i bogen noterer, at han og Nyrup som henholdsvis finans- og statsministre nu kunne udmønte de ideer og den politik, de havde agiteret for i 27 år. 

Udviklingen klemte sagligheden

Bogen er god og som med velskrevne selvbiografier ærlig og tankevækkende. Man lærer mennesket at kende og respekten for Lykketofts mangeårige engagement i vores samfund vokser på vej gennem historien om den unge analytiker i arbejderbevægelsen over minister og partiformand (mere af pligt) til FN-forsamlingens formand som trumf på en imponerende politisk karriere. 

Han underkender langt fra sin betydning for det socialdemokrati, der aktuelt har regeringsmagten, og tager os med helt ind i Mette Frederiksens og partiets famlen siden først Nyrup og siden Lykketoft forlod den magtfulde formandspost. Der bliver taget stærke ord i brug, når han beskriver Thorning og Corydon men også et anstrøg af samfundskritik og ærgrelser over, at sagligheden på mange måder er erstattet af evnen til at tale i overskrifter og sælge de lette budskaber.

“Oplevelsen var, at partiformand Helle Thorning ikke rigtig mente noget bestemt,” (side 424) og “Da hun blev statsminister holdt hun op med at lytte til andre end en meget snæver kreds af ministre og embedsmænd” (side 511) skriver Lykketoft, mens han konstaterer, at “hun og hendes nærmeste rådgivere syntes alt for ofte mere optaget af form end konsekvenser af indhold - og mere optaget af, at følge aktuelle folkestemninger end langsigtet at påvirke den offentlige mening i socialdemokratisk retning” (side 436). 

Dommen over Thorning, Corydon og de fantastiske fire

Netop denne udvikling i dansk politik kunne Lykketoft med fordel have reflekteret mere over, fordi han selv besad så centrale positioner og det kunne være interessant at få hans tanker om egen betydning for denne udvikling. Med Jordskredsvalget i 1973 og årtierne derefter kan man vist med rimelighed sige, at partierne på Christiansborg selv har bidraget til en tilstand, der ender med en statsminister, der “ikke rigtig mente noget bestemt.” I stedet får vi en gysende konstatering af konsekvenserne. Hans eget parti mistede dybde og tyngde efterhånden som letheden overtog. Således lister Lykketoft op på side 424-425 hvordan den ene centrale politiker forlod partiet efter den anden. Fra Ritt og Nyrup ove unge talenter, der søgte ud til kommunerne og andre, der blot fulgte Thornings opfordring til at “skride”. 

“Tilsammen var det i løbet af en ganske kort periode en voldsom åreladning af talent, arbejdskraft, erfaring såvel som ungdom i vores folketingsgruppe,” skriver Lykketoft. 

Det er centralt, fordi han gennem sin biografi indvier læseren i den helt særlige relation der var mellem de “fantastiske fire” som blev portrætteret i bogen af samme navn for nogle år siden: Ritt Bjerregaard, Svend Auken, Poul Nyrup og Lykketoft selv. Omend man fornemmer meget lille respekt for Bjerregaard er der ingen tvivl om, at Lykketoft forstår den betydning de hver især og sammen har haft for Socialdemokratiet.

Indblik i den socialistiske selvopfattelse

Læsere af 180Grader kan med fordel kaste sig over bogen. Dels er den historisk spændende men den præsterer også et velfortalt indblik i fem årtiers dansk politik på en måde, som i den grad bør inspirere eksempelvis debatten om borgerlighed og markedsgørelsen af vores demokrati. 

Man er ikke i tvivl om Lykketofts foragt over for spekulation i stemmer og populisme på den ene side og det ansvar, hver enkelt politiker står med. Lykketoft udtrykker det med foragt over for modstandere, der vinder vælgernes gunst bedre end han selv har formået, men også en socialistisk stædighed i egen selvforståelse af det rigtige. 

Når du læser bogen, så vælg at nyde Lykketofts helt særlige måde at betegne politiske modstandere og mennesker han kun har lille respekt for. Bogen er fyldt med stempler på andre mennesker, der har ment eller handlet anderledes end Lykketoft fandt rigtigt. Der er den “enøjede nedskæringsmand”, “den brutale og manipulatoriske” partileder, “en negativt indstillet type”, “en sand populist og ekstremist” og socialdemokraten, der kom på “neoliberal omskoling”. Det vælter med værdiladede betegnelser af mennesker, der falder for Lykketofts domme. 

Ingen kan komme udenom Lykketoft indflydelse og betydning i dansk politik gennem næsten 50 år. Det skulle måske lige være Lykketoft selv ved aldrig helt at have vundet folkestemningen og dermed den popularitet, der ofte definerer et eftermæle. Deraf måske hans grundighed i fortælling om egen indflydelse også på de indre linjer. 

Lykketoft holdt gennem sin karriere stædigt fast i sagligheden og man kan sige, at han aldrig selv blev omskolet til den demokratiske markedsplads med salgbare budskaber for at vinde kampen om vælgerne. Det fortjener på mange måder stor anerkendelse, og man er ikke i tvivl om, at for socialdemokraten Lykketoft har det altid handlet om at tage ansvar for samfundets udvikling, fordi det netop er den politiske opgave. 

I det lys kan alle læse bogen. Dels for at blive mindet om, at politik er andet og mere end smarte tweets og friske meninger. Lykketoft har begået en bog, der giver indsigt i den tænkning, der får mennesker til at tro på deres løsninger som de eneste rigtige - og viser, hvor meget det kræver, hvis du vil have reel indflydelse.  

Erindringer - holdning og handling. Mogens Lykketoft. 567 sider. 319,95 kroner. Rosinante & Co.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere