Ungdommens klimabevægelse lider af dobbeltmoral

Af Mathias Bach, gymnasieelevOfte når man prøver at trænge ind til kernen af hvad klimadebatten egentlig handler om, oplever man, at dem som indgår...

180Grader Debat,

25/10/2019

Af Mathias Bach, gymnasieelev

Ofte når man prøver at trænge ind til kernen af hvad klimadebatten egentlig handler om, oplever man, at dem som indgår i klimadiskussionerne, misforstår hinanden. Mest i forhold til præmisserne, der i de fleste tilfælde er grobund for en forsat uenighed, men også fordi, at der enten er ugidelige kødædere der ikke har lyst til at foretage bittesmå ændringer i dagligdagen, eller venstreradikale (ofte veganere), der ikke kan acceptere at de ugidelige kødædere ikke har lyst til at foretage mere ekstreme livsstilsændringer.

Det er naturligvis noget, man bliver ked af, når man gerne vil prøve at opnå en saglig debat. Det ville være ideelt at kunne prøve – for en gangs skyld – at starte med at aflive alle fordomme omkring hver fløj, for derefter at opnå en vis relation til hinanden på tværs af holdningen.

Derfor vil jeg også gerne indlede min kronik med at starte med at give ros. Faktisk, så synes jeg nemlig at der skal falde en stor cadeau til Greta Thunberg, der ikke bare har vist at vi har en klimaudfordring, men også har bevist at unge faktisk kan have massiv indflydelse på den politiske dagsorden. Som ung og politisk aktiv bliver man rigtig tit spurgt om, hvad ungdommen egentlig har at byde på - og det spørgsmål har klimabevægelsen især svaret på. Også selvom jeg er uenig i stort set alt, klimabevægelsen står for.

Men nu hvor vi unge har vist vores værd i klimadebatten, så må der altså ikke begynde at herske for meget ufornuft blandt ungdommen, for så mister ungdommen sin troværdighed. Jeg synes at, man kan se en vis dobbeltmoral blomstre op indenfor ungdommens klimakamp. Det er også det, jeg vil prøve at sætte fokus på.

Jeg er ikke typen der mener at “Danmark har gjort sit” for at løse den globale klimasituation, og det er derfor vigtigt for mig at påpege at jeg mener at vi som et veludviklet samfund skal tage stafetten videre, og videreudvikle vores muligheder for vedvarende energi.

Selvom der er en majoritet af især unge, der gerne vil komme med et godt bidrag til klimaet, så kommer man altså ikke klimaet til undsætning ved at have søde tanker omkring, hvad der ville gøre verden til et bedre sted at være. På den anden side kommer man heller ikke klimaet til undsætning ved at lave fatale livsændringer, som fx at blive veganer.

Lad os skrue tiden tilbage til lige efter Roskilde Festival, hvor oprydningen af festivalen gik i gang. Vi mener jo tilsyneladende alle sammen, at ungdommen står for den primære klimaindsats. Ifølge Roskilde Festivals hjemmeside er den primære betalende roskildegænger faktisk kun 24 år, men alligevel estimerede TV2 Lorry i 2019, at man efter Roskilde Festival i 2018 ryddede op mod 2.300 kilo affald op, efter festivalgæsterne var taget hjem.

Det taler ikke ligefrem for en klimaindsats. Det er tværtimod troværdighedsmindskende for de mange unge, der dagligt kritiserer de voksne for “at være blinde” eller “se passivt til”.

Og det giver måske også ret god mening. I 2017 estimerede Københavns Kommune at op mod 85% af alt affaldet i byens gader, var skodder fra cigaretter. En artikel fra 2017 skrevet af Samvirke viser, at det generelle antal af rygere går ned, men at antallet af rygere mellem 16-24 år stiger. Det gavner heller ikke ligefrem de unges troværdighed i klimakampen.

For en måneds tid siden viste TV2 et program der hedder “Danmark planter træer - for klimaets skyld”, hvor man adspurgte danske kendisser om, hvordan de mener, man kan gøre klimaet bedre i hverdagen.

Ifølge Mads Vad, en professionel danser, hjælper man ikke klimaet ved at lave drastiske livsstilsændringer. Spørger man ham, kan man gøre klimaet bedre ved at tænke klimaet ind som det naturlige førstevalg i ens hverdag.

Det er en vildt forbilledlig udtalelse, som jeg mener er vigtig at dele, fordi mange tror at man skal omlægge sin livsstil totalt for at redde klimaet. Det tror jeg ikke er vejen frem - det tror jeg næsten mere er med til at danne kløfter mellem klimakæmpende ekstremister og den øvrige befolkning.

For at komme den store cadeau til Greta Thunberg til livs fra starten af kronikken, så kan man fra et udefra-perspektiv også godt prøve at beskrive, hvad det er klimaskeptikerne ser, når de ser Greta Thunberg stå på en af verdens største talerstole og snakke til verdens voksne politikere, der tilsyneladende er blinde overfor klimaforandringerne.

Det handler ikke om at hun græder på en talerstol, som så mange andre voksne ellers synes. Det tillægger jo bare hendes tale endnu mere værdi og kontrovers, hvilket gør at hendes stemme bliver hørt. Det kan man ikke kritisere hende for.

Man skal heller ikke tillægge hendes familiebaggrund nogen betydning i forhold til kritikken. Faktisk, så kan man godt forholde sine kritikpunkter til hendes tale uden, at man skal fortælle om hvor ‘forfærdelige’ hendes forældre er, fordi de lader hende have sine egne holdninger. Det mener jeg faktisk er ret useriøs adfærd, og det kunne man som klimaskeptiker godt undvære at udtale sig omkring. Det må naturligvis også give sig selv, at man så heller ikke skal angribe Gretas diagnose i sin desperation for at vinde en diskussion.

For mig, som klimaskeptiker, så var Greta Thunbergs taler og handlinger også gode på et tidspunkt. Naturligvis bliver Greta Thunberg klar over at hendes karakter har meget stor betydning for rigtig mange personer, og derfor skal hendes holdninger også forstærkes og gøres fundamentalistiske.

Men hendes velkendte tale på FN gør simpelthen for en klimaskeptiker bare, at bægeret flyder over. Talen er fyldt op med følelser. Det er også godt i en vis grad. Se bare på Martin Luther Kings tale fra 1963. Der kunne måske også godt have været lidt argumenter der taler til fornuften. Det er der bare ikke.

Hvis man som ung derimod, tager kampen op, og kæmper for en politisk sag, så er det bare ikke hensigtsmæssigt ikke at komme med reelle politiske fremsættelser, når man er så stort et idol, og endda kommer på FN’s talerstol. Der skal altså mere til.

1: Hvis danskerne faktisk vil komme klimaforandringerne til livs, så må man vise politikerne en viljestyrke. Det gør vi ikke nu. Vi udleder stadig hamrende meget CO2 pr. indbygger. Dog, så skal man ikke – som mange fra venstrefløjen ellers mener – lukke ned for al kødproduktion. Det vil blot skabe en form for udlicitering i Østen, hvor mange derfor vil tage imod forespørgslerne på kød og starte deres egne kødfabrikker, der udleder meget mere CO2 end dansk kødproduktion gør lige nu.

2: Alt for mange unge i klimabevægelsen er stadigvæk dobbeltmoralske i forhold til klimaet. Hvis du gerne vil gøre noget reelt ved klimaet, så tag det naturlige førstevalg. Det er ikke et naturligt førstevalg at lade alt sit affald stå tilbage efter man har været på festival. Det er derimod et naturligt førstevalg at stoppe med at ryge.

3: Der er ingen grund til at begå fundamentale livsændringer. Det skaber flere kløfter end sammenhold. Det er blandt andet også derfor at så mange voksne stadigvæk tager stor afstand fra klimabevægelsen. Der er simpelthen for meget fundamentalisme og dobbeltmoral, der hærger debatten. Og det kan man som klimaskeptiker altså ikke se sig selv i.

Greta Thunberg er et forbillede fordi hun har vist hvad unge kan gøre ved den politiske dagsorden. Også selvom hun ikke selv gider indrømme at hendes kamp, indtil videre, har skabt enorme ændringer på mange samfunds lovgivninger. Hun er ikke et forbillede for klimaskeptikerne fordi hun ikke vil tage den reelle klimakamp op. Især politikerne er blevet mætte af påstandene.

Kan man forvente mere af Gretha Thunberg? Det kan ikke siges. Hun er trods alt kun 16 år - på trods af det, må fonde eller indsamlinger snart have nok økonomi til at fremsætte konkrete klimaforslag evt. i samarbejde med Greta Thunberg. Ellers kommer vi nok ikke klimaet til undsætning lige foreløbigt.


Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.