Kritiseret ordning fortsætter ufortrødent: Gyldne håndtryk udbetales til embedsmænd der fortsætter i jobbet

Fremgangsmåden med at betale højt lønnede embedsmænd i forbindelse med genansættelser, ser ud til at fortsætte ufortrødent.
Foto: Gerd Altmann fra Pixabay
Foto: Gerd Altmann fra Pixabay

180Graders Redaktion,

20/03/2023

Umiddelbart skulle man måske tro, at en embedsmand kun kunne få udbetalt et gyldent håndtryk, hvis den pågældende faktisk forlod sin stilling. Specielt fordi vi ikke skal mere end et par år tilbage i tiden, før der fra politisk hold igen og igen blev slået på, at fremgangsmåden med uddeling af fratrædelsesgodtgørelser efterfulgt af helt rutinemæssige genansættelser i samme stilling på samme vilkår, var et overstået kapitel.

Men som Journalista.dk nu kan afslører, synes dette langt fra at være tilfældet.

I hvert fald i forhold til Lone Ravn, der har rang af enhedschef hos Slots- og Kulturstyrelsen. Således fremgår det af aktindsigter, at hun i 2022 modtog en fratrædelsesgodtgørelse på 626.538 kroner – det uanset, at hun stadig er ansat i samme stilling.

Af aktindsigten fremgår, at det er en særdeles indbringende én af slagsen, hun blev genansat i efter modtagelsen af fratrædelsesgodtgørelsen. Således tjente Lone Ravn ud over sit gyldne håndtryk i 2022 1.077.960 kroner, når der sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.