Af William Heiberg-Grevy, medlem af Liberal Alliances Ungdom
Siden Sovjetunionen i 1991 blev opløst og mistede sin position som supermagt, har USA været den eneste reelle supermagt i verden. Den unipolære verdensorden med USA i centrum har været en klar fordel for den frie vestlige verden, men Kina er nu den næststørste økonomi i verden, og vi kan ikke længere tage hverken USA’s eller Kinas rolle for givet. Kina truer den magtbalance, der har hersket i snart 3 årtier. Vi kan ikke længere forlade os på håbet om, at Kina ikke har til hensigt at udvide sine territorier og styrke sine interesser i alle dele af verdenen og dermed også i Europa. Vi har derfor behov for et stærkt europæisk samarbejde, da værdier som demokrati og menneskerettigheder nemt kommer under pres fra Kina. Tager vi ikke kampen op mod Kinas stigende magtposition, risikerer vi at tabe global indflydelse. Derfor er den seneste handelskrig samt den nye satiretegning fra Jyllands-Posten eksempler på situationer, hvor Kina ønsker at overtrumfe national lovgivning og sikre politisk stabilitet på kinesiske præmisser.
Kinas stigende indflydelse
Donald Trump er opmærksom på farerne, der lurer bag Kinas stigende magtposition, hvorfor han i 2018 valgte at hæve tolden på importerede produkter fra Kina. Det var et klart signal til Kina om, at USA ikke uden videre vil afgive sin position som verdens førende supermagt. Samtidig var det en manifestation af de vestlige værdier og principper, som trues af Kinas øgede indflydelse og magt.
Kinas voksende økonomi og indflydelse har ikke kun vakt bekymringer i USA, men også i Europa. Det sidste årti har Kina investeret mere end 300 milliarder dollars i opkøb af virksomheder i Europa. I lande som Storbritannien og Schweiz har Kina investeret i centrale industrier indenfor olie, atomkraft og vedvarende energi, og EU-Kommissionen overvejer løsninger, der kan stabilisere og beskytte EU's interesser overfor udenlandske investeringer, herunder især kinesiske.
EU’s forsøg på at beskytte europæiske interesser vil næppe stoppe Kinas investeringer i virksomheder og infrastruktur i europæiske lande. Særligt lande med økonomiske problemer som fx Grækenland og Italien har svært ved at modstå kinesiske investeringer. Derudover er den største bekymring ikke de kinesiske investeringerne i sig selv, men mere den indflydelse og de data, som kinesiske virksomheder og derved også Kinas centraladministration får adgang til via disse investeringer. Europa bliver bid for bid solgt til Kina ved at tillade kinesiske investorer at købe sig ind i centrale virksomheder og infrastrukturer, som giver Kina og kinesiske virksomheder værdifuld indsigt i europæiske interesser.
Kinas ekspansion har også taget fart i mange udviklingslande, især i Afrika og Centralasien, hvor kinesiske investorer investerer massivt i infrastruktur. Udviklingslandene ser på det kinesiske vækstmirakel og håber, at Kina er svaret på deres problemer, der kan bringe dem ud af fattigdommen.
Tid til handling- det udemokratiske pandadiplomati
Kina køber sig til økonomisk og politisk indflydelse i hele verden, og få lande tør for alvor udfordre Kina politisk eller kulturelt af frygt for de økonomiske konsekvenser, det kan have. Det gælder også for Danmark. Vi står overfor et magtfuldt land, der har den næststørste økonomi i verden, og som bare buldrer derudad. Og jo større indflydelse Kina får, des sværere vil det alt andet lige blive. Samtidig er det et land, der kulturelt adskiller sig markant fra de vestlige værdier og principper, vi tillægger stor betydning. Det såkaldte pandadiplomati, der siden Nixons tid 1972 har skabt en stor diskussion, om hvorvidt Kina reelt udnytter denne diplomatiske strategi til sin egen fordel ved at sikre politisk stabilitet blandt de lande, der har modtaget pandaer. Danmark fik sine egne pandaer fra Kina sidste år, altså det såkaldte pandadiplomati. Det er dog vigtigt, at vi i sager som Jyllands-Postens satiretegning værner om vores værdier og bakker op om den ret vi har. Vi må derfor ikke forlade os på frygten fra Kinas aggressioner, tværtimod skal vi stå sammen, om end pandaerne skal hjem igen. Vi må ikke give køb på vores principper.
Man må derfor spørge sig selv, om det ikke er på tide at handle i stedet for bare at tale om de åbenbare udfordringer og risici, som Kinas ekspansion og øgede magtposition indebærer. Er det ikke på tide at indføre restriktioner mod udenlandske investeringer i europæisk infrastruktur og virksomheder, der har stor betydning for vores samfundsøkonomi, kultur og nationale identitet? Vi har en pligt til at beskytte og værne om vores demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed. For når vi giver køb på vores værdier, giver vi dermed også Kina muligheden for at præge Europa med værdier, der ikke opfylder de vestlige principper og menneskerettighederne. Derfor er den nuværende sag om Jyllands-Postens seneste satire-tegning af det kinesiske flag anført med coronavirussen et eksempel på, at Kina forventer, at vi ikke på nogen måder kritiserer eller laver sjov med kinesisk anliggende. Til det, er der kun et svar: Vi vil aldrig give køb på vores værdier!
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
