Af Chris Bjerknæs, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti
Vi står lige nu i en af de største akutte kriser på europæisk jord siden anden verdenskrig. Det er nu den Europæiske Union skulle vise sit værd og manifestere sin eksistensberettigelse ved at favne medlemslandende og gribe dem der oplever de voldsomme konsekvenser af denne verdensomspændende epidemi. Men hvor er EU henne?
Alle medlemslandene er ramt af coronavirus i varierende grad og det er også meget forskelligt, hvordan landene har håndteret krisen. Det står dem naturligvis frit for, alle lande skal selv kunne bestemme over deres egen politik på området, det er jeg absolut fortaler for. Men når landene kollapser og beder om hjælp, så må det være på tide at EU griber ind. Ikke for at bestemme, hvordan de bør håndtere krisen, men stå klar med økonomisk hjælp og sikre, at landende har de nødvendige ressourcer.
EU blev blandt andet etableret, for at sikre, at man i fremtiden bedre kunne håndtere krige og kriser på tværs af medlemslandende. Det er altså et totalt nederlag for EU-projektet, når det ikke formår at bevise, at man er sit ansvar modent, når man ikke endnu har sikret værnemidler, medicinsk udstyr og koordinering på tværs til de hårdest ramte lande i den Europæiske Union.
Men hjælpen er ingen steder at finde. Italien har endda efterspurgt assistance fra andre EU-lande, såsom Danmark, men deres henvendelse stod længe ubesvaret hen. Det udnyttede lande som Kina og Rusland, ved at sende hjælp til Italien i form af mandskab og materiel. Man kan desværre kun gisne om, hvad den hjælp kan udløse af velvilje over for at hæve restriktionerne fra EU mod de førnævnte lande. Derudover har krisen udviklet sig til også at have store økonomiske og sociale konsekvenser, som EU må og skal assistere medlemslandende med.
Det er ikke første gang at EU har vist sig ikke at være sit ansvar modent. Både de økonomiske kriser i de sydeuropæiske lande, flygtningekrisen i 2015 og nu også corona-krisen er blot brænde på bålet for den blomstrende EU-skepsis i blandt andet Italien, men også mange andre medlemslande. Den seneste måling viser en stigning på 20 procentpoint af de Italienere, som ønsker at forlade den Europæiske Union. Det ligger nu lige omkring 50/50 for at blive eller forlade den Europæiske Union.
Jeg er absolut en fortaler for internationalt samarbejde, så misforstå mig ikke, når jeg siger at EU har svigtet og vi derfor skal melde os ud. Det handler ikke om at Danmark, eller Italien for den sags skyld, havde stået bedre alene i den her situation. Tværtimod, vi står bedre sammen med resten af verden til at løse kriser der er verdensomspændende og grænseløse. Det gælder corona-krisen, men også klima-krisen og så fremdeles. For hvad kan EU reelt så, ud over at tage vores penge og bestemme over vores økonomiske og politiske dispositioner. De blander sig og ensretter landende, mens de smider penge efter kulturprojekter og andre ligegyldigheder.
Jeg håber naturligvis at Italien og alle andre lande kommer godt gennem disse usikre tider, men hvis jeg skal se et lyspunkt i alt den her ulykke, så er det at skepsissen for EU er stigende og at det stadig ikke er lykkedes EU at håndtere situationen viser med alt tydelighed, at de kloge hoveder i Bruxelles stadig ikke forstår, hvad deres kerneopgave er, for når solidariteten på tværs af medlemslandende fejler, så fejler projektet også.
Nu bliver det så spændende om EU kan samle projektet om den kommende tids økonomiske og sociale udfordringer i alle medlemslandene. Hvis ikke, så har EU totalt svigtet sit ansvar og hver enkelt borger i alle medlemslandene. Derefter må vi tage konsekvensen og forlade EU. Det må være lektien af corona-krisen.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
