Kun hver 5. kvindelig asylansøger og familiesammenførte er i arbejde efter 3 år i Danmark

På trods af en lang række markante hjælpeforanstaltninger, er det de færreste indvandrerkvinder der er i job, et par år efter de er kommet til Danmark.

Lars Bjørknæs,

30. juni 2021

Igen og igen har det fra specielt venstrefløjen lydt, at det kun var et spørgsmål om tid, før specielt indvandrerkvinderne var i arbejde, kort tid efter, de var kommet til Danmark. For at hjælpe udviklingen på vej, er der sket igangsætning af en en lang række forskellige programmer, hvis formål er at assistere nyankomne udlændinge.

Men nu viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der endda er meget langt igen, før ambitionerne om at indvandrerkvinderne for alvor får foden indenfor på arbejdsmarkedet, kan blive opfyldt. Således fremgår det af en pressemeddelelse, at det efter 3 år i Danmark, kun er 36 procent af de 21-64 årige flygtninge og familiesammenførte, der er i det, ministeriet kalder for lønmodtagerbeskæftigelse.

Bag tallet på de 36 procent gemmer sig, at det kun er 19 procent af kvinderne, der har fået en form for lønnet arbejde. Således betyder det, at det er 4 ud af 5 kvinder, der efter 3 år i Danmark som enten flygtning eller familiesammenført, står udenfor arbejdsmarkedet – og således må formodes at få opholdet i Danmark finansieret via kontanthjælp eller andre former for offentlig forsørgelse.