Uegnet som fødevare: Småkager tilbagekaldes

Du skal ikke spise dem, hvis du har dem stående derhjemme.
Foto: Fødevarstyrelsen
Foto: Fødevarstyrelsen

180Graders Redaktion,

19/09/2023

Har du en sød tand, kan det være, du lige skal holde øje med, hvad du har puttet i indkøbskurven de sidste par dage.

Nordthy A/S tilbagekalder nemlig "Excellent Cookie with dark chocolate and chopped hazelnut" og "Excellent Cookie with milk chocolate, chopped hazelnuts and caramel flavor", fordi der er risiko for, at der er skimmel i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Excellent Cookie with dark chocolate and chopped hazelnut her EAN-nummer 5711070802092, og Excellent Cookie with milk chocolate, chopped hazelnuts and caramel flavor har EAN-nummer 5711070802108.

Nettoindholdet af begge pakker er 90 gram, og partiet, det drejer sig om, at har sidste anvendelsesdato/bedst før-dato d. 13.12.2023.

Småkagerne er solgt i Normal-butikker i hele landet.

Skimmel i produktet gør, at madvaren er uegnet som fødevare. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til den butik, hvor man har købt det.

Der er risiko for skimmel i produktet. Skimmel i produktet gør, at det er uegnet som fødevare.