Siden 1960’erne er vores huse næsten fordoblet i størrelse. Et nybygget hus er i dag typisk over 200 kvadratmeter.
Det er rart for beboerne med meget plads, men skidt for miljøet. Selvom danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, opvejer det ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde byggematerialer, der skal til de store huse.
Parcelhusområder tegner sig for mere end dobbelt så meget CO2 som andre typer boligområder, viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito.
- Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet, siger programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet i Concito.
- Derfor skal vi have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre men også tættere og højere, og så skal vi bruge mere CO2-venlige byggematerialer som træ, tilføjer han.
Pladshungrende boligkøbere
I ejendomsmæglerkæden Home bekræfter man, at boligejere og -købere er blevet mere pladshungrende de seneste år.
- Alene de seneste ti år har vores pladsbehov været voksende, og ’ønsket om mere plads’ er den største flyttefaktor for danskerne, viser Homes flyttebarometer. Vi drømmer om store køkken-alrum og spillerum og senest plads til hjemmekontoret, efter at Corona har gjort hjemmearbejde langt mere udbredt end for få år siden, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Concito mener, at kommunerne har en vigtig rolle ved at sætte krav til fremtidens bæredygtige bydele.
Det kan ske ved at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse, samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier.
Flere kommuner overvejer at indføre forbud mod at bygge store huse – fx med en grænse på 150 kvadratmeter – og også regulering af materialer. Men det er en svær beslutning, vurderer man i Home:
- Man ønsker selvfølgelig ikke, at yngre familier, der er attraktive skatteborgere i mange år fremover, vælger nabokommunen at udleve deres boligdrømme i, så mange kommuner vil nok være tilbageholdende med at indføre forbud, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home og peger på, at en kommune kan vælge at tilbyde både områder med og uden begrænsninger.
Grunde og boliger i et særligt ’klimakvarter’ vil nemlig sagtens kunne sælges, fordi de kan tale til en bestemt type af tilflyttere, mener Home.
- Et nyt kvarter med begrænsninger på størrelsen og materialekrav til husene kan med fordel tænkes ind i en samlet bæredygtig fortælling for et område med en grøn profil og særlige tilbud og muligheder til beboerne. Det vil også tiltale nogle tilflyttere, og vi kommer ikke uden om, at fokus på klimaet nok også vil smitte mere og mere af på måden, som vi ønsker at bo, siger Henrik Hauthorn Jensen.
Parcelhusområder er de største ’klimasyndere’
Om rapporten ’Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’:
I rapporten har man sammenlignet tre forskellige former for byudvikling. Et parcelhusområde, et række- og højhusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Her har man blandt andet set på, hvor stor CO2-udledning, der har været ved produktionen af byggematerialer til boligerne, i brugsfasen til opvarmning og strøm, og endelig hvor meget der bliver udledt under nedrivning, når boligerne ikke længere kan anvendes.
Her viser rapporten, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.
Rapporten kan downloades her: https://concito.dk/udgivelser/analyse-co2-udledningen-forskellige-typer-byudvikling
Kilde: Tænketanken CONCITO
Gammelt rives ned for at give plads til nyt – og større
Ejendomsmæglerne i Home oplever oftere, at ældre parcelhuse må lade livet til fordel for et nyt og større hus.
”Køberne vurderer, at det er for besværligt og dyrt at tilpasse og tilbygge det eksisterende hus til deres ønsker og behov, og i stedet river de det gamle hus ned og bygger et nyt på grunden,” forklarer Homes boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen.
Den ’øvelse’ tager ca. 50 år at tjene hjem på CO2-regnskabet, selv om det nye hus er langt mere energivenligt end de gamle, fordi det kræver store mængder energi at fremstille nye byggematerialer, viser en opgørelse fra Bolius.
