EU-korrespondent græd efter befolkningen stemte nej – og DR har ingen kommentarer

Lige så stor opbakningen har været til DRs kontroversielle korrespondent Ole Ryborg, lige så lille er lysten hos statsmediet til at tale om hans udfald i forbindelse med et tydeligt uønsket resultat af en folkeafstemning.

Lars Bjørknæs,

10/05/2021

Når man spørger DR selv, så er statsmediets journalister upartiske i deres dækning – hvilket er et krav der i sagens natur også gælder for de korrespondenter, der er udstationeret rundt om i verden.

Blandt dem er Ole Ryborg, der den seneste tid har trukket overskrifter for en kontroversiel adfærd i forbindelse med den netop rejste straffesag mod Morten Messerschmidt.

Således viser dokumenter fra EU's antisvindelenhed, OLAF, at Ole Ryborg af egen drift kontaktede EU-myndigheden. Det for at fortælle om forhold, han var blevet bekendt med omkring Morten Messerschmidts forvaltning af EU-midler.

Ryborg ønskede dog på ingen måde at blive nævnt i OLAFs papirer – tvært i mod krævede han, at hans navn blev udeladt. Kort efter kontakten til OLAF, gik Ryborg selv på skærmen på Danmarks Radio, hvor han uden at fortælle om sin egen involvering, oplyste at OLAF nu undersøgte Morten Messerschmidt for et millionbeløb.

EU var ligefrem så tilfreds med Ole Ryborgs fremgangsmåde, at statsmediet indstilede sin EU-korrespondent til Danmarks højeste journalistiske pris, Cavling.

Men det er langt fra den eneste gang, hvor Ole Ryborg har gjort sig bemærket i Bruxelles. Som du kan hører i podcasten over denne artikel, har han tidligere grædt i forlængelse af en folkeafstemning, hvor befolkningen stemte nej til en traktat.

På 180grader har vi kontaktet DRs kommunikationsafdeling for at få en udtalelse om, hvordan man forholder sig til Ole Ryborgs tydelige kærlighed til EU – og om den er forenelig med det ellers udtalte krav om objektivitet.

Men fra kommunikationsafdelingen lyder det meget kortfattet, at man ikke har nogle kommentarer.