Bilsalget i EU er mere end halveret under coronakrisen

Sidste år i marts blev der solgt 1,2 millioner biler i EU. Et år senere er det mere end halveret.
Bilarbejdere i gang med at samle Volkswagens nye elektiske bil ID,3 på fabrikken i Zwickau. Den tyske bilfabrik har klaret sig lidt bedre gennem coronakrisen end de øvrige bilproducenter. I bunden ligger Fiat Chrysler, hvis bilsalg faldt med 76,6 procent i marts.

Claes Kirkeby Theilgaard,

17/04/2020

Salget af passagerbiler i EU faldt i sidste måned med 55 procent i forhold til samme måned sidste år.

Årsagen er coronavirus, oplyser organisationen for europæiske bilproducenter, ACEA, der kalder det et "dramatisk fald".

- Alle 27 markeder (i EU, red.) trak sig sammen i marts, men det var Italien, som fik det hårdeste slag med et fald på 85,4 procent i registreringer til 28.326 nye biler, lyder det fra ACEA.

Registreringer svarer til solgte biler.

For hele EU blev der solgt cirka 567.000 nye biler i marts. Samme tid sidste år blev der solgt 1,2 millioner biler.

Det er det største procentmæssige fald nogensinde. Det er det største fald i faste tal siden marts 1990.

ACEA konstaterer, at de fleste bilforhandlere i EU holder lukket, som følge af at regeringer har taget skrappe forholdsregler for at bremse smitten med coronavirus.

Kilde: /ritzau/dpa