Regeringen og dens nye transport- og ligestillingsminister, Trine Bramsen, er ikke i tvivl. Der skal indføres kvoter. Nej, ikke for fisk, men for kvinder. Altså skal det fremover være således, at 40% af medlemmerne af bestyrelsen for landets virksomheder, skal være kvinder. Vor herre til hest.
Jeg har kunnet læse mig til, at flere på (selvfølgelig) venstrefløjen, er enige i kvindekvoterne, og bruger argumentet om at regeringen nu går ind for et (godt) tiltag, der er for det fælles bedste. Tiltaget er ikke ved tvang, nej nej, det er ved at udfolde et demokratisk mandat som jo er for ... trommehvirvel ... det fælles bedste. Klart.
Men hvad er det fælles bedste? Jeg afviser fuldstændig den distinktion. Men hvorfor er det, det fælles bedste at 40% af alle bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder? Hvorfor skal man fortælle en succesfuld virksomhed, at den åbenlyst ikke gør det godt nok, for "kun" 33% af bestyrelsens medlemmer er kvinder? Hvorfor giver vi staten mandat til det? Og hvorfor er det overhovedet bestyrelsesposterne vi slår på?
Nu er der jo krig i Ukraine. Eller, det har der efterhånden været i nogle år - vi har bare fra dansk side ikke gidet kalde det krig, men snarere kaldt det for en konflikt. Nu er krigen reel. Hvis man skal tage for-standpunktet om kvindekvoter bare en smule seriøst, hvorfor skal vi så ikke også have en kvote der tilsiger, at 40% af alle udsendte soldater er kvinder? Hmm. Intet svar. Hvorfor ikke en kvote der tilsiger, at 40% af alle skralde(mænd), murere, tømrer, fængselsbetjente, stilladsarbejdere, smede, svejsere - you name it - også er kvinder? Det er absolut respektable jobs, som jeg personligt kender flere fantastiske mennesker der besætter. Hvad er det der afholder kvindekvoterne fra at gælde disse stillinger? Man er måske for god til dem? Jeg er ved at kaste op. Der er ikke noget som helst der hedder at være "for god" til et arbejde som eksempelvis skraldemand. Det handler om, om man finder sit arbejde meningsfuldt, sjovt, lærerigt, hyggeligt, fint - brug dine egne ord for videre beskrivelse.
Men i stedet vælger man at slå på bestyrelsesposterne i succesfulde virksomheder rundt omkring i landet. Hvorfor mon? Lad mig give et bud. Det er fordi, at det jo er en magtposition. Man bærer pænt tøj, og man tjener højst sandsynligt en fin løn osv - man har magt. Uha, hvor dejligt. Det er nemlig ganske belejligt, ikke sandt? Det er bare en ufattelig arrogant og statsliderlig måde at tænke arbejdsmarked på. Det er totalitært og det er antidemokratisk. Staten må ikke have magt til at blande sig så direkte i, hvordan arbejdsmarkedsfordelingen ift. i dette tilfælde, køn, skrues sammen. Staten er ikke til for at behage feminister og andet godtfolk. Staten er til for eks. at regulere kriminalitet af forskellig art, passe på de svageste og sørge for, at de opgaver der muligvis ikke vil have det bedst på private hænder, bliver varetaget af en højere instans. En højere instans, som vi ganske rigtigt kan klage til. Men denne højere instans, staten, må vi ganske enkelt ikke give et demokratisk mandat til at tvinge arbejdsgivere og dermed virksomheder, til at indrette deres kønsfordeling efter statens forgodtbefindende. Det må stå klart for enhver, at den realpolitiske situation nu engang er sådan, at forefindes der et flertal for, at gennemtrumfe dette absurde forslag. Jamen så bliver det virkelighed. Jeg er bare principelt modstander af det. Både af forslaget, men så sandelig også af flertallets legitimitet til at trumfe det igennem. Det må staten simpelthen ikke have magt til. Hvorfor ikke? Fordi det er fuldstændig i den private virksomheds ret, at have præcis den kønsfordeling i hendes virksomhed, som hun kunne tænke sig. Hun må have en bestyrelse bestående af 100% kvinder hvis det stod til mig. Det kunne jeg ikke finde på at blande mig i. Det er en privat virksomhed. Det er totalt none-of-my-business hvordan denne virksomhed besætter dens stillinger. Og staten? Ja, det gælder jo præcis også for staten. Staten har ingen (i min idealistiske verden) ret til at bestemme hvordan en virksomhed skal besætte dens stillinger, eller hvordan jeg skal indrette mit hjem osv.
Men så er en afsluttende refleksion jo også relevant. Hvad med alle de andre køn? Skal vi ikke også have en kvote for dem? Jeg afslutter som jeg indledte. Vor herre til hest.
