Mange kæmper for at blive kompenseret for arbejdsrelaterede covid-19-senfølger, men kun ganske få ender med at blive det.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse i den slags sager. Det skriver Politiken.
Ud af 4121 afgjorte sager om covid-19-senfølger, der er anerkendt som arbejdsskade, har cirka syv procent modtaget økonomisk kompensation.
Pædagogernes fagforening (Bupl), fagforbundet FOA og Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at de færreste kompenseres, at sagsbehandlingstiderne har været lange, og at erstatningerne ifølge dem er små.
Elisa Rimpler, formand hos Bupl, kalder det uacceptabelt, at mange pædagoger går glip af erstatning, selv om de "stillede sig i frontlinjen uden værnemidler, så store og små børns liv ikke blev alt for påvirket af pandemien".
- For nogle pædagoger har det betydet invaliditet, og at de ikke kan vende tilbage til jobbet.
- Alligevel render de panden mod en mur, når de beder om hjælp fra myndighederne (AES, red.), siger hun til avisen.
Ifølge Grete Christensen, formand for Danske Sygeplejeråd, er det i det hele taget gået for langsomt med at nå frem til en konklusion i mange sager.
- Vi har se i tallene for vores medlemmer, at det kun er meget få, som har fået afklaret deres tab af arbejdsevne, siger hun til Ritzau.
- Det går for langsomt, og derfor mener vi, at arbejdet bør effektiviseres ved at tilføre området flere ressourcer.
Heike Duus Damkjær, afdelingschef i AES, forklarer, at den lange behandlingstid primært skyldes, at covid-19 var en ny sygdom, og at senfølgeproblemet var ukendt i begyndelsen af epidemien.
Det er en legitim forklaring, mener Grete Christensen.
- Men problemet kan jo ikke blive ved med at være ukendt, siger hun.
- De mennesker, vi har med at gøre, har kastet sig ind i at passe syge mennesker, og nu er de selv blevet ramt. Derfor har vi et særligt ansvar for at sørge for, at de får en arklaring hurtigst muligt.
Derudover beskyldes AES også for at tilkende for små erstatninger til dem, som oplever senfølger. Kritikken kommer blandt andet fra fagforbundet FOA.
Maria Klingsholm, forbundssekretær hos FOA, mener, at ens liv bliver vendt på hovedet, når senfølger spænder ben for arbejdslivet.
Derfor er det netop meningen, at en økonomisk erstatning skal sørge for, at man kan blive ved med at opretholde "et nogenlunde liv" på trods af en arbejdsskade, lyder det.
Kilde: /ritzau/
