Mette Frederiksen i marxisternes fodspor: Vil lave 10 årige reformprogrammer

De omfattende planer kommer på trods af, at fremgangsmåden viste sig katastrofal for Sovjetunionen.
Pressefoto af Mette Frederiksen
Pressefoto af Mette Frederiksen

Lars Bjørknæs,

02/06/2021

Da Sovjetunionen og de andre østeuropæiske lande var på deres højeste i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne, brugte de kommunistiske diktaturer mange kræfter på at udarbejde 5- og 10-årsplaner. Planer der indeholdt alt fra produktionen af traktorer, til hvor mange forskellige typer af marmelader, de statslige fabrikker skulle producere.

En samfundsmodel der som bekendt viste sig at være en bragende fiasko, men det afholder alligevel ikke Mette Frederiksen fra at gøre brug af samme systemtankegang. Det oplyste hun i dag på Folketingets talerstol i forbindelse med afslutningsdebatten, som optakten til den kommende sommerferie.

Socialdemokraten ønskede dog ikke at komme nærmere ind på, hvad det præcist er for nogle store samfundsplaner, hun mener Danmark skal lægge for det kommende årti. Det eneste hun reelt ønskede at fortælle var, at hun opfordrede til et bredt politisk samarbejde.