Reaktionerne på Instrukskommissionens beretning er, særligt fra Nye Borgerlige (NB) og Dansk Folkeparti (DF), ganske beskæmmende. Det er helt afgørende, at borgerlige partier står vagt om retsstaten – den opgave tager venstrefløjen ikke på sig – og derfor kan spørgsmålet om hvorvidt en minister skal stilles for en rigsret, ikke bero på om man sympatiserer med motivet for ministerens eventuelle ulovligheder. Det handler om jura, ikke politik. Ingen forstandige mennesker går ind for barnebrude, men alle forstandige mennesker går ind for at ministre skal overholde loven. Den interne uenighed hos NB skildrer skismaet ganske fint.
Vermund har sympati for Støjbergs motiv bag den påståede ulovlighed, og gør det til et spørgsmål om for eller imod barnebrude. Hun gør det til et spørgsmål om politik, og derfor fredes Støjberg. Det gør det så tilsvarende nemt, for samme Vermund, at råbe rigsret når det gælder Frederiksens ulovlige ordre om aflivning af alle mink i Danmark.
Lars Boje Mathiesen (LBM) anlægger tilsyneladende en anden linje. Politisk er han – sammen med mange af os andre - naturligvis imod barnebrude men, før instrukskommissionens beretning, fremlagde han en klassisk borgerlig tilgang til retsstaten:
I min optik placerer LBM sig på den rigtige side. Ministre skal overholde loven, og det gælder uanset om der sympatiseres med hvorfor de bryder den. Af samme årsag placerer Vermund sig på den forkerte side af kridtstregen.
Sidstnævnte tilgang deler NB (LBM undtaget, må det antages) med DF. Venstre og Konservative vil først have advokater til at læse Instrukskommissionens beretning, og lad os da håbe at der blot er tale om en omvej, inden de to gamle partier får fundet deres borgerlige kompas frem.
Det er helt afgørende, at Vermunds og Thulesen Dahls differentierede tilgang til retsstaten IKKE bliver mainstream-borgerlig. På den lange bane er det principielt helt afgørende for, at vi overhovedet kan opretholde en retsstat, og på den korte bane bliver det vanskeligt for alvor at få stillet regeringen til ansvar for sine ulovligheder i mink-sagen.
Hvordan vil NB og DF egentlig argumentere imod når eksempelvis Enhedslisten (Ø) politisere mink-sagen? Ø har i flere år ønsket minkavl forbudt. Derudover er Ø ikke tilhænger af den private ejendomsret. Regeringens ulovligheder har således sikret, at Ø har fået gennemført en af deres mærkesager. Med NB og DF-tilgangen er det således helt legitimt, hvis det er udgangspunktet for partiets stillingtagen til en evt. rigsret for Frederiksen. Ligeledes kan de også være fløjtende ligeglade med krænkelsen af den private ejendomsret – militær og politi på minkfarme uden lovhjemmel – thi den er Ø jo sådan set modstander af, og hvorfor skal de så interessere sig for, at denne (borgerlige) rettighed krænkes? Vi kan meget vel lande et sted hvor det netop bliver Ø´s tilgang, men der er absolut ingen grund til, at borgerlige partier legitimere en argumentation der tilsidesætter retsstatens principper.
Det burde være en selvfølge, at samtlige borgerlige partier bakkede op om retsstaten, men det er altså ikke tilfældet. Jeg tror og håber således, at Venstre og Konservative i sidste ende lander det rigtige sted, og derved isolere NB og DF-tilgangen til en mindre strømning i blå blok, og (igen) gør forsvaret for retsstaten, lighed for loven og en farveblind tilgang til ministres ulovligheder til mainstream borgerlig politik.
