Der har alle dage i kongehuset været tradition for at omgås den elitære del af samfundet. Det er almen kendt. Det nye er, at omgangen med de rigeste og magtfulde erhvervsfolk igennem de seneste år er taget til, og at relationerne mellem dem og de kongelige er blevet tættere end nogensinde før. Flere eksperter undrer sig over det nye kulturelle adfærdsmønster og stiller spørgsmålstegn ved, om dette er befordrende for den danske befolkning, og om der rent faktisk er tale om korruption.
Eksperternes kritik kommer ikke blot af, at de kongelige i stigende grad omgås samfundseliten mere og mere - eksperterne udtrykker bekymring for den måde, det foregår på. De seneste år er det kommet frem, hvordan kongehuset i stigende grad modtager gaver i millionklassen fra de rigeste og mest magtfulde mennesker i erhvervslivet. Et af eksemplerne på dette er, at kongehuset selv har ansøgt om et taffelstole-projekt hos flere fonde til en værdi af en million kroner. Bag denne "støtte" står flere af erhvervslivets indflydelsesrige personer, fx LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, Hempel-formand Richard Sand og næstformand i Salling Fond Karin Salling. Ud over dette har rige erhvervsfolk tidligere ydet støtte til prins Joachims dokumentarserie, støtte for flere millioner til dronningens køkkenhave, gratis flyrejser til og fra eksotiske destinationer samt en ny ridebane til 4,5 millioner, hvor A.P. Møller-fonden er på kanten af loven.
Ifølge eksperterne er det svært at bortforklare, at der er tale om "noget for noget". På den ene side modtager de kongelige gaver i millionklassen af de magtfulde erhvervsfolk, og på den anden side får erhvervsfolkene tildelt medaljer og ordener af kongehuset og inviteres med til deres fine arrangementer. Ikke alene bliver de kongelige forgyldt for langt over 100 millioner kroner i apanage, de oven i købet ikke betaler skat af, de modtager også en gaveregn fra rige mennesker, der til gengæld får prestige og god omtale til gavn for deres virksomheds omsætning. Ifølge professor Indira Carr, der har speciale i korruption, er der tale om korruption - og øvrige eksperter tøver heller ikke med at drage samme parallel med eksemplet om, at hvis det havde været en politiker, havde der været tale om korruption.
Denne adfærd er etisk uforsvarlig og bør ophøre omgående. Danmarks store repræsentanter er ikke alene med til at sætte Danmark i et dårligt lys – de skubber sig også mere og mere væk fra den ”almindelige” borger ved at komme tættere og tættere på samfundseliten med deres købmandshandler. Hvis dette ikke er en problematik for selv de kongelige - hvorfor er der så ikke mere transparens på området? Det ville kun være rimeligt for danskerne at vide, hvad de kongelige modtager og fra hvem – det er trods alt dem, der er tvunget til at sponsorere deres luksuriøse liv. De samme danskere – der på nuværende tidspunkt er på arbejdsmarkedet eller har været der i flere årtier – som selv står for opsparingen af egen pension.
Man kan kun undre sig over, hvorfor dette gang på gang kan finde sted, og hvorfor de kongelige ikke følger det norske og svenske eksempel ved at afvise en gaveregn. Skyldes denne systematiske adfærd, at de kongelige helt har mistet forbindelsen til den virkelige verden, eller er de bare komplet ligeglade? Det første virker til at være et muligt scenarie – og jeg frygter i den grad også for det sidste.
Gud bevare Danmark - og ytringsfriheden.
