Coronavirus har givet den stærke stat et comeback

Nikolaj Bøgh,

14/03/2020

Coronavirussen har ført Danmark ind i en krise af en helt ny og ukendt karakter, og konsekvenserne for det danske samfund kan blive meget alvorlige og langvarige. Måske ændrer det vores land for altid. Endnu ved vi kun lidt om, hvad virusangrebet på længere sigt kommer til at betyde, og vurderingen af, hvor effektivt beredskabet imod det var, kommer med sikkerhed til at beskæftige masser af økonomer og statskundskabsfolk i de kommende mange år.

Foreløbig er der imidlertid en række meget tydelige konklusioner, som er værd at huske på, også når krisen er drevet over igen:

Nationalstaten lever i bedste velgående

Nationalstatens autoritet og beslutningskraft er usvækket, når det virkelig gælder, og dens magtmidler er frygtindgydende. Det er slående, at den danske regering, bakket op af samtlige partier, har valgt en ren national strategi for håndtering af krisen. Ingen taler om nogen form for EU-koordinering, ja ikke engang koordinering på tværs af Øresund, hvor svenskerne har valgt en langt mere lempelig tilgang end vi. Blikket er alene rettet mod regeringen og Slotsholmen, som træffer vidtrækkende og modige beslutninger, bakket op af politi, militær og store nationale sundhedsautoriteter. 

Vi kan ikke forvente – og forventer heller ikke - nogen form for hjælp fra EU, FN eller andre internationale institutioner. Deres magtmidler rækker slet ikke til at håndtere en krise, som den vi står i, og deres beslutningskraft er slet ikke effektiv nok til at kunne anvendes, når der skal træffes drastiske beslutninger meget hurtigt. De svar, organisationer som EU har på den aktuelle krise er utilstrækkelige, fordi de altid tager udgangspunkt i det grænseoverskridende og i at svække nationalstaten til fordel for det overnationale, selvom det kun er nationalstaten, der nu er stærk nok til at gøre en reel forskel. Grænserne lukkes, selvom EU kæmper imod det, for bag vores grænser kan vi bedst styre udviklingen i landet selv, og vi har legitimitet til at gøre det. Mange har vænnet sig til at tænke, at nationalstaten er en konstruktion, der hører fortiden til, men det er en falsk fortælling. 

Til en stærk stat hører også troværdig og tilgængelig nyhedsformidling, men som den eneste at statens centrale institutioner i en krisesituation har DR valgt at svigte monumentalt og lukke ned for en stor del af sin nyhedsdækning. Netop i en krisesituation, hvor befolkningen tørster efter nyheder, analyse, perspektiv, debat er der brug for en stor, national public service-station, der kan samle danskerne og være med til at give os en fælles forståelse for, hvad der sker og hvad det betyder for os? Men på DR er en stor del af nyhedsdækningen afløst af popmusik og genudsendelser. DR er foreløbig den eneste del af staten, der ikke har levet op til sit ansvar overfor danskerne. Alt andet har indtil nu fungeret til punkt og prikke.

Globaliseringen kan rulles tilbage

Globaliseringen er ikke nogen irreversibel proces, hvor den internationale arbejdsdeling bare forfines mere og mere, hvor vi alle i stigende grad er verdensborgere, der frit bevæger os rundt og arbejder og slapper af, der hvor vilkårene lige nu er mest optimale. Globaliseringen er skrøbelig, fordi den er afhængig af velfungerende sikkerhedssystemer og nogenlunde troværdige standarder for bl.a sundhed. Svigter de, så kan globaliseringen rulles tilbage på utrolig kort tid. Det er stadig politiske beslutninger, der sætter rammerne for globaliseringen, det forholder sig faktisk ikke omvendt.

Efter coronavirusset er raset ud, vil en stor del af den globale økonomi givetvis vende tilbage til normalen, men der vil med stor sandsynlighed være skabt en eftertanke, som også kan få meget konkrete konsekvenser. Vi kan ikke fuldt ud forlade os på, at vitale produkter altid kan hentes på den anden side af jorden. Måske bliver det nødvendigt at trække visse dele af produktionen hjem igen, ligesom de praktiske erfaringer med, hvor meget møde- og rejseaktivitet, der faktisk udmærket kan klares via en skærm, givetvis også vil inspirere mange til at fortsætte af det spor.

Vores velstand er skrøbelig

Danmarks velstand er ikke nogen given sag. Vi har vænnet os til at tænke på Danmarks som et rigt land med stort overskud i fremtiden, som vi kunne fordele, som vi ville - til mere offentlig service, større privatforbrug eller måske multi-milliardinvesteringer i klimatiltag. Men hvis krisen bliver dyb og langvarig, vil masser af virksomheder gå konkurs, mange, mange mennesker vil miste deres job og hele samfundet vil lide under et økonomisk tilbageslag, hvor spørgsmålet næppe bliver, hvordan vi kan bruge flere penge, men i langt højere grad, hvordan vi kan holde fast i det velfungerende samfund, som vi fortsat har. 

Det er en mulig konsekvens af krisen, at vi må prioritere om og sikre, at basale samfundsfunktioner som politi og hospitalsvæsen fungerer bedre, end de gør i dag, fremfor f.eks at bruge meget store beløb på en ændret energiforsyning. På samme måde forekommer det mindre og mindre sandsynligt, at vi skal presse et i forvejen stærkt presset erhvervsliv med flere udgifter og højere krav for at opnå en højst helt marginal klimagevinst.

Under alle omstændigheder indeholder en krise som den, vi nu står midt i, vigtige budskaber til os. Den får os til at stoppe op og tænke over alt det, som vi indtil for få dage siden fandt givet og sikkert. Danmark bliver normalt igen, men måske kommer vi alligevel lidt ændrede ud på den anden side – måske endda lidt klogere også.