Vil man ikke tage Danmark til sig, skal man ikke pive over ikke at blive anset som dansker

Mustafa Sayegh,

12/05/2020

Tarek K. Ghanoum, indleder sit indlæg "Stop med at sælge assimilation som integration" med en stråmand, som han let kan slå ned. Og det gøre han faktisk mere eller mindre hele vejen igennem sit indlæg.

Det er en stråmand, når han eksempelvis starter med at reducere integrationsproblemet i Danmark, til at handle om hudfarve, tro eller madsmag.

Det er desværre ikke første gang, jeg hører den slags. Og det bevidner også blot, hvor lidt Tarek ved, om det samfund han befinder sig i.

Han fortsætter sit indlæg, med at fremhæve hans uddannelse,fine titler og de skattepenge han har betalt, dog uden at erkende, at nogle af de mest antidemokratske og islamiske kræfter vi har i Danmark, netop også er højt uddannede, veltalende og i arbejde. De mest fremtrædende medlemmer af Hizb utharir i Danmark er og var alle uddannede og i arbejde. Hizbut tharrir, er som i ved meget åbne omkring deres holdning om demokratiet, som de helt så afskaffet.

Så desværre, Tarek, det er ikke noget stempel at du har uddannelse eller betaler skat. Det er derimod en forventning vi stiller hinanden i samfundet. Hvis man kan, så skal man.

Men det kan være han mangler anderkendelse for sin indsats?

Er det så den indsats, han gjorde, da han den 4. maj, på Danmarks befrielsesdag, postede på Facebook, at før var det jøderne og nu er det muslimerne, og derved fuldstændig respektløs negligere jødernes forfølgelse og udrensning, ved at påtage sig offerrollen?

En offerrolle, som gang på gang ses i blandt muslimer i Danmark. En offerrolle, som kun har til formål, at give venlige sjæle dårlig samvittighed og skyldfølelse, over noget som Tarek udmærket godt ved, alene skyldes islam, som indoktrineres fra barnsben, og netop er dét, som holder unge muslimer i lænker.

I Danmark har alle lige muligheder, men vi kommer fra forskellige kår i livet. Hvis man ikke vil tage de danske værdier og normer til sig, så skal man heller ikke pive over ikke at blive anset som dansksindet. Det er bare kendsgerninger, fakta og sund fornuft.