Samfundssind er et udtryk som i disse dage bliver brugt rigtig meget. Altså det, at vi sætter hensynet til samfundet over vores egne interesser.
Det giver god mening, når vi nu har med et ukendt og hurtigt spredende virus at gøre. Så skal vi stå sammen og passe på hinanden, uanset race, religion eller køn.
Nogle vil mene, at vi i disse dage, ser lige netop dét sammenhold.
Det gør jeg ikke.
Forleden delte jeg og andre et opslag, hvor man så flere hundrede mennesker, udbrede den idé, at coronavirus er Allahs straf mod de vantro.
Disse mennesker mener jeg også har en sygdom. En slags sindslidelse, som forpurrer deres evne til helt oprigtigt at tage hensyn til andre mennesker.
Kun hvis det sikrer dem en plads i paradis, vil de gøre godt. Og disse personer på Facebook fra forleden, er kun de som har nået et punkt, hvor de ikke vil lægge skjul på det længere.
Der er mange flere, som har fundet ud af, hvordan de skal tale og agere, for at gå under radaren.
Især de, som prøver at vise islam, fra den "gode" side. De deler dog stadig samme narrativ, som tosserne i gruppen "Profetens budskab"
Nemlig at det i sidste ende er for Allahs skyld, og ikke for samfundet.
Man kan godt mene, at så længe resultatet er godt, så er det ligegyldigt, hvad intentionen eller fremgangsmåden har været. Det mener jeg ikke. Ikke hvis vi ønsker et solidt fundament.
Forestil dig, at dit barn fik konstateret corona, og du og den anden forældre var fraskilt, og i ikke kunne være på hospitalet sammen, i samme stue som jeres barn, fordi den anden forældre af religiøse årsager ikke kunne være på stue med dig, fordi i var fraskilt, og dermed en "fremmed" af modsat køn… Lyder skørt, ikke?
Nogle af jer, ved hvad jeg refererer til, og forstår hvorfor jeg ikke kan være mere klar i mælet lige her.
Andre vil synes det lyder langt ude, og det kan jeg faktisk godt forstå, at det gør. Men det er den virkelighed vi skal tilbage til efter alt dette. Og det er uden at have nævnt alt det åbenlyse som hver dag foregår.
Som når en imam, som Mohammed Khani, advarer unge muslimer om at tale åbent om det negative ved opdagelsesrejser, på grund af de "onde medier".
Ligesom jeg selv fik at vide af en imam, at jeg ikke skulle gå til statsforvaltningen med hensyn til min søn. Fordi Allah.
Jamen, listen er lang….
Vi skal holde sammen i hårde tider, men at tro, at ved at gøre det, alene er tegn på at visse mennesker her i landet ønsker os godt, er en farlig vej at gå, og som kun skader vores fremtidige samfund.
Alt dette kunne jeg ikke se, eller forholde mig til førhen i tiden.
Ikke før jeg blev kureret af den sindslidelse jeg rendte rundt med. Den er jeg heldigvis fri af i dag, og prisen er det hele værd.
