Coronakrisen har gjort det tåkrummende tydeligt, hvor mange der glædelig vil diskutere og beslutte hvordan vi skal fordele samfundets frugter, og omvendt hvor påfaldende få, der er interesserede i, hvordan vi rent faktisk plukker dem – eller hvordan vi skaber forhold, der giver andre et incitament til at gøre det. Hvordan vi skaber den velstand, der er selve forudsætningen for vores velfærd.
Det bedste eksempel er vaccinerne. Dem kan alle, på nær en mindre flok antivaxxers og sølvpapirshatte, hurtigt blive enige om er fantastiske. Tænk, at man så hurtigt kan udvikle en vaccine, der kan redde os fra en agressiv pandemi, der begrænser vores livsførelse og slår (primært) vores ældre ihjel. Hurra!
Før vi fortaber os i den store vaccine-fejring, og planlægning af hvad vi skal, når landet atter åbnes, bør vi huske på følgende: der er ikke råd til velfærd før der er velstand, og der er ikke råd til at udvikle en vaccine på under et år, hvis ikke der er risikovillig kapital.
Det er ikke staten der har opfundet en vaccine, det er private selskaber. Det er ikke staten der har betalt, det er rigtige mennesker, der har været villige til at smide store summer i projektet. Det er så at sige ikke staten der snart gør det muligt at vende tilbage til et liv, hvor børn igen kan gå i skole, erhvervsdrivende igen kan åbne deres forretninger, og vi andre atter kan slukke tørsten i en fadøl, uden det skal være to-go.
Albert Bourla, der er administrerede direktør for Pfizer har udtalt, at Pfizer har undgået at modtage ”taxpayer dollars for research and development purposes”, for som han siger: “I wanted to liberate our scientists from any bureaucracy,”. Det vil jeg bare lade stå for sig selv.
Coronakrisen kan lære os mange ting, men lad en af dem være, at det (stadig) kan betale sig at gøre det rentabelt at drive forretning – og at det hverken er Søren Brostrøm, Kåre Mølbak eller Mette Frederiksen der får os ud på den anden side, men kapitalismen. Husk det, når verden igen åbner.
