Det er 2 år siden at burkaforbuddet, eller jeg mener maskeringsforbuddet, blev indført i Danmark. Det blev indført, fordi folketinget frygtede at Danmark skulle komme til at ligne et autoritært styre i Mellemøsten, hvor man bestemmer hvad for noget tøj kvinder må have på. Så Folketinget valgte at bestemme, hvad for noget tøj kvinder må have på.
Det blev diskuteret ivrigt i 2018. Og selvom det formelt set er et maskeringsforbud, så bør det være klart for enhver der fulgte med, at målet med forbuddet var at fjerne burkaer og niqab fra det offentlige rum. Det blev først forsøgt indført som burkaforbud, men fordi et sådant forbud var grundlovsstridigt, så måtte man te sig til takke med et maskeringsforbud. Jeg behøver næppe forklare nogen liberale, eller andre med respekt for den personlige frihed, at det er fuldstændigt uacceptabelt at vores politikere har valgt at lege modepoliti på den måde.
De argumenter som fremføres til fordel for maskeringsforbuddet, er ikke meget værd. Skulle det få kvinder tvunget i en burka, til at smide den? Næppe, for hvis de bare kunne smide den, så havde de nok gjort det. Fylder kvinder i niqab meget i gadebilledet? Absolut ikke. I de 21 år jeg har boet i Vestjylland, har jeg endnu til gode at se en kvinde med niqab i virkeligheden. Beskytter vi Danmark fra at blive et totalitært islamisk regime? Nej! Jo flere forbud vi indfører for at ”beskytte” Danmark, jo tættere kommer vi på at blive en totalitær stat, og jo mere vil vi ligne de lande i Mellemøsten, vi har så travlt med at kritisere.
Lovgivning flytter grænser, og med maskeringsforbuddet har man rykket grænsen for, hvor langt vi vil gå for at fjerne symboler fra samfundet, som provokerer os. Selvom maskeringsforbuddet ikke er en stor omvæltning i sig selv, så danner det grobund for en udvikling, som kan blive langt mere indtrængende i vores privatliv. Det er velkendt at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er mere end parate til at indføre endnu mere vidtgående forbud om alt hvad der har med islam at gøre. Deres forslag om for eksempel at forbyde tørklæder, eller forbud mod moskeer er bare nogle eksempler. Det er måske ikke en politisk realitet nu, men med maskeringsforbuddet er vi kommet meget tættere på, at Dansk Folkepartis forbudsmani kan blive en realitet.
Maskeringsforbuddet bør afskaffes igen, fordi vi som samfund ikke bør gå på kompromis med friheden til at gå klædt som man vil. Med forbuddet har man skabt en præcedens for, at politikere godt må forbyde beklædningsgenstande, og det bør vi gå fra, hurtigst muligt. Staten skal ganske enkelt ikke kunne tvinge nogen til at smide tøjet, bare fordi vi ikke bryder os om at se på det. Maskeringsforbuddet har eksisteret i 2 år nu, og det er 2 år for meget. Det har ikke noget at gøre med et radikalt multikulturelt projekt, det er bare sund fornuft. Politikere skal ikke lege modepoliti, og derfor skal vi afskaffe maskeringsforbuddet.
