Din religionsfrihed slutter, hvor min forhud begynder

Lasse Pagh,

17. februar 2020

Religionsfrihed er ikke en grund til, at det skal være lovligt at omskære raske drengebørn. Religionsfrihed betyder udelukkende, at du må praktisere din egen religion på dig selv, men religionsfriheden retfærdiggør ikke at skære i børn, der ikke kan sige fra. Derfor bør omskæring af drengebørn forbydes.

Det kan siges meget kort: man skærer ikke i raske drengebørn. Vi tillader ikke, at personer under 18 år bliver tatoveret eller får lavet plastikkirurgi, så hvorfor skal det være lovligt for forældre at foretage skønhedsoperationer på drengebørns kønsorganer? Svaret er ”af hensyn til religion”, men det er et tyndt grundlag.

Jeg har intet imod religion. Det er vigtigt, at vi alle har lov til at udøve den religion som vi selv tror på. Til gengæld har jeg noget imod, at uskyldige drengebørn bliver taget som gidsel for en religion, som de måske ikke selv ønsker at blive en del af, når de bliver gamle nok til at træffe det valg. Omskæring af spædbørn er principielt forkert, men det, at indgrebet er irreversibelt, gør det endnu slemmere, for det betyder at børnene resten af deres liv er tvunget til at bære et religiøst symbol, uden nogensinde selv at have sagt ja til det. Man kan endda argumentere for, at omskæring er i strid med religionsfriheden, fordi det tvinger individer til at blive en del af en religion.

Der er ingen grund til, at vi ikke skulle kunne begrænse religion, når den strider mod noget så fundamentalt, som retten til egen krop. Vi har før begrænset religion, f.eks. med maskeringsforbuddet, som udelukkende blev indført, for at forbyde burkaer i det offentlige rum. Hvis vi kan forbyde voksne mennesker at bære et religiøst klæde, så kan vi også forbyde voksne mennesker at massakrere børns kønsdele.

Det eneste nogenlunde plausible argument imod et forbud mod drengeomskæring, er frygten for, at der vil komme flere køkkenbordsomskæringer. Jeg stiller dog en stærk tvivl ved, at det vil være et omfattende problem. Om end jeg synes omskæring af drengebørn er forrykt, så er jeg overbevist om, at de forældre som gør det, kun ønsker det bedste for deres børn. Langt de fleste forældre som i dag omskærer deres drengebørn, er lovlydige borgere, og hvis de virkelig gerne vil have deres barn omskåret, så er turen til Sverige ikke specielt lang.

Naturligvis er der altid nogle få, som ikke vil følge loven. Det er klart. Men skal samtlige drengebørn virkelig ikke beskyttes, fordi nogle få af dem bliver udsat for et uhygiejnisk og uprofessionelt indgreb? Det mener jeg ikke. I stedet bør vi slå hårdt ned på de forældre som beslutter sig for at udsætte deres børn for noget så farligt.

Hvis omskæring ikke var religiøst, så var det forbudt for længst. Men fordi det er en del af nogle religioner, så har det fået et fripas. I 2020 burde religion ikke få særbehandling, og derfor bør vi sige fra over for religiøse traditioner, som strider mod vores eller sædvanlige værdier. Du skal have lov til at gøre hvad du vil, så længe du ikke skader andre. Og du må gå op i din religion lige så tosset du vil, men din religionsfrihed stopper, hvor min forhud begynder.