Med kommunalreformen den 1. januar 2007 blev det sociale område udlagt til kommunerne.
Handicapområdet skal flyttes, så det ikke længere er kommunerne, der har ansvaret for at træffe afgørelser om hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed.
Kommunerne har haft ansvaret i 13 år, med meget forskellige resultater til følge.
Forleden bragte Berlingske en kronik af Ea Eskildsen, der for 30 år siden fik amputeret sit ben på grund af knoglekræft. Hun har oplevet kritisabel sagsbehandling, usaglige afslag, forkert rådgivning og sager, der trækkes i langdrag. Hendes historie er ikke enkeltstående.
Det og mange andre eksempler gør , at det er min klare overbevisning at området skal flyttes væk fra kommunerne.
Forvaltning af handicapområdet kræver indgående viden til mange forskellige diagnoser. Den viden er ganske enkelt ikke tilstede i 98 kommuner.
En stor gruppe mennesker med behov for hjælp oplever i stigende grad at få frataget eller at få afslag på ydelser, som de har behov for, og som de efter serviceloven er berettigede til. Det er vilkårligt, hvilken hjælp man kan få i landets kommuner, da der er stor forskel på, hvordan de 98 kommuner forvalter handicapområdet.
En opgørelse viser, at der var fejl i halvdelen af afgørelserne i 2019. Det kalder på handling.
Handicapområdet kan enten flyttes til Regionerne eller Staten.
Efter min egen mening, skal det flyttes over til Regionerne. Det vil betyde en tæt tilknytning til sygehusene og psykiatrien, hvor borgerne grundet deres diagnose, ofte allerede er tilknyttet. Der er den nødvendige specialiserede viden, og borgerne vil ikke længere være kastebold mellem to myndigheder.
Det er på tide, at politikerne erkender, at kommunerne ikke magter opgaven. Det går ud over mennesker med handicap og deres pårørende. Det kan vi ikke acceptere som samfund.
Jeg håber politikerne vil bruge det fremsatte borgerforslag til konstruktivt at diskutere hvordan det løses bedst i fremtiden.
Kandidat til regionsvalget 2021 for Dansk Folkeparti.
