Ved dette præsidentvalg, har den nu valgte præsident, i daglig tale kaldet President-elect, Joe Biden formidlet det samme budskab - regeringens erfaring vil have betydning i denne administration. Regeringens erfaring. Ikke hvem man just kender rigtig godt. Ikke hvem der har fedtet mest. Ikke hvem der umiddelbart ville ligne et godt navn i regeringen. Nej, hvem der ville være bedst. Og den der ville være bedst i denne tid, og i denne situation, er dem med mest erfaring. Indtil videre har Biden fremsat et imponerende team af rådgivere med CV'er, der skaber en skarp kontrast til det, vi har set de sidste fire år under Trump administrationen.
Blandt dem er Janet Yellen, en berømt økonomiprofessor ved University of California og tidligere formand for Federal Reserve, som er blevet nomineret til posten som finansminister. Hun vil være den første kvinde, til at bestride posten som finansminister i USA. On a side note, Danmark fik sin første kvindelige finansminister i 2001 – så følg med Amerika! Biden har også nomineret andre erfarne embedsmænd som f.eks. Antony Blinken og Jake Sullivan - som begge arbejdede med de mest presserende udenrigspolitiske spørgsmål under Obama-administrationen - til henholdsvis statssekretær og national sikkerhedsrådgiver. Til direktør for national efterretningstjeneste har Biden valgt Avril Haines, som var stedfortrædende national sikkerhedsrådgiver under præsident Obama. Og selveste John Kerry, der er tidligere udenrigsminister, amerikansk senator og præsidentkandidat, er blevet valgt til posten som ”special president envoy for climate”, altså en mærkbar rolle i energi- og klimapolitikken. Kerry selv, spillede en nøglerolle i forhandlingerne om Parisaftalen fra 2015. Biden har i nomineringen af Kerry, sagt at der er ”ingen jeg stoler mere på, end John Kerry”. Godt valg! Dog kan det spekuleres i, hvorvidt Kerry nok hellere ville være blevet minister. Men lad det ligge. Biden har valgt Alejandro Mayorkas, der fungerede som den tidligere stedfortrædende sekretær for indenrigssikkerhed under Obama-administrationen, til leder for DHS. Mayorkas bliver den første latino og første indvandrer til at bestride posten. Og Ron Klain, der kan prale af årtiers erfaring i regeringen, vil tilslutte sig Biden-administrationen som stabschef.
"Dette hold, er et hold, der afspejler det faktum, at Amerika er tilbage. Klar til at lede verden og ikke trække sig tilbage fra den," sagde Biden tirsdag d. 24. nov. med henvisning til sine nationale sikkerheds- og udenrigspolitiske gøren.
Det faktum, at Biden, der tilbragte mere end tre årtier i senatet, før han agerede vicepræsident, vandt valget med opbakning fra mere end 80 millioner vælgere, viser at det amerikanske folk er parat til at se en med en dyb baggrund i regeringen tilbage i det ovale kontor. Vi er så småt ved at nå til endegyldig vejs ende med stemmeoptællingen. Der mangler meget lidt. Og Biden står til at vinde med 6 millioner stemmer.
I en nation, hvor læger skal have licens til at behandle patienter, og mekanikere skal trænes i at reparere deres biler, besluttede et stort flertal af vælgerne, at der også var noget at sige til fordelene ved ekspertise inden for politik.
I mange årtier har den politiske outsider regeret øverst. De dage hvor vælgerne længtes efter kandidater, der havde tjent deres koteletter i huset eller senatet, er lang tid siden. Efter at præsidenterne John F. Kennedy og Lyndon Johnson kæmpede sig igennem 60’erne og Richard Nixon selv sluttede sin præsidentkarriere i 1974, virkede outsideren politisk sexet.
Den tidligere guvernør i Georgia, Jimmy Carter - "Jimmy Who?" – kom, om man vil, helskindet igennem sin kampagne, selvom kritikken haglede ned over ham. Han sammensatte en dygtig kampagnestab i 1976 og besejrede erfarne demokrater i primærvalget, før han slog den siddende præsident Gerald Ford ved det endelige præsidentvalg.
Fire år senere blev Carter selv udnævnt til en one-term president (velkommen i den eksklusive klub Donald!), da Ronald Reagan, en tidligere skuespiller og guvernør i Californien blev præsident. Reagan var under hele hans kampagne i 1980, stor kritiker af staten. Reagan blev efterfulgt efter to perioder som præsident, af sin vicepræsident George H.W. Bush, som var den moderne undtagelse fra reglen. Bush havde en lang karriere i offentlig tjeneste efter at have tjent i huset, den republikanske nationale komité, CIA og De Forenede Nationer inden sin tid i Det Hvide Hus.
Bush blev efterfulgt af Bill Clinton, en stort set ukendt guvernør fra Arkansas, der på trods af en længere politisk karriere, ikke havde en omfattende baggrund i Washington. Derefter kom George W. Bush, guvernøren i Texas og søn af den tidligere præsident, der positionerede sig som en outsider. Og i 2008 besejrede senator Barack Obama senator John McCain efter netop at have tjent fire år i det øverste kammer.
I en æra, hvor meningsmålinger gang på gang, viser stor mistillid til regeringsinstitutioner, bringer anti-Washington-politikeren løftet om at ryste tingene op og bringe nye stemmer og friske ideer, der endelig kan løse de problemer, der forsvinder inde i magtens korridorer. Reagan sagde berømt i sin indledende tale: "Regering er ikke løsningen på vores problem; regeringen er problemet."
Men anti-etablissement kandidatens svaghed blev krystalklar i løbet af de sidste fire år. Ingen var så meget af en outsider til politik som Donald Trump, en reality-tv-stjerne og ejendomsmogul.
Ud over at opgive næsten alle normer for regeringsførelse og ignorere grundlæggende procedurer, førte Trump ind i Det Hvide Hus tidligere reality-tv-stjerner, konservative nyhedstal, forretningsledere og alternative kendsgerninger. Hans administration omfattede kun en håndfuld mennesker, der kunne betragtes som regeringsveteraner (udenrigsminister Mike Pompeo var en af dem, og selv han havde en forholdsvis dårlig erfaring, da han først kom ind i Washington i 2010 som Tea Party-outsider). Mange af dem forlod pludselig Det Hvide Hus og offentliggjorde fortællingsbøger om Trump-administrationens kaos.
Trumps manglende regeringserfaring blev tydeligt synlig, da Covid-19-pandemien ramte, og landet konfronteres stadig med den ødelæggelse, som manglen på et koordineret nationalt svar har skabt. I de seneste uger har Trumps tilsidesættelse af den demokratiske proces, fra hans grundløse påstande om vælgerbedrageri til hans forsøg på at vælte valget, afsløret farerne ved at have en præsident, der ikke forstår eller respekterer præsidentpostens vægt.
Som et resultat gjorde Trump valget i 2020 til en konkurrence, om kompetence og baggrund. Biden kommer til posten som ny præsident med årtiers erfaring. Han er en, der stolt identificerer sig med regeringsinstitutionerne, og som forkæmper - undertiden til frustration for progressive - potentialet for at forbedre status quo. Han værdsætter vigtigheden af forhandlinger, politiske kompromisser og tror på at arbejde igennem, snarere end omkring, regeringsprocesserne.
I løbet af den sidste uge har Bidens kabinet nominationer kun gentaget denne besked. Ved at henvende sig til erfarne embedsmænd forsøger Biden at forsikre det amerikanske folk - sammen med vores allierede - om, at landet er i sikre hænder i denne krisestund. Mens mange kritikere har været hurtige til at udtrykke deres bekymringer over forskellige kabinet valg, er en ting klar - det er et team af rådgivere med enorm erfaring.
For at være sikker kan selv de bedste og mest erfarne ofte føre nationen i den forkerte retning. Dette er en del af historien om, hvorfor landet så ofte tog en chance med politiske outsidere efter Johnson og Nixon.
Men det er sandsynligt, at vi går ind i et øjeblik med selvkorrektion. Ligesom han har afsløret så mange andre problemer i Amerikas politiske system, har præsident Trump - gennem sine mange mangler på jobbet - afsløret vigtigheden af erfaring og ekspertise, når det kommer til det højeste embede i landet.
