Min fulde beretning om året 2020 i dansk politik må vente på sig. Det bliver hvert fald ikke i dette indlæg. Jeg vil i stedet se tilbage på finanslovsforhandlinger tilbage i 1995. Hvem husker dem? Ja, jeg gør af gode grunde ikke, eftersom jeg blev født i år 2000. Men jeg har læst om dem, og hovedpersonerne lever heldigvis i bedste velgående dagen i dag. Uffe Ellemann-Jensen er ikke længere rasende, men det var han! Hvorfor? Hans Engell og de konservative indgik en aftale om finansloven med Socialdemokratiet og dens støttepartier.
Hvis du spørger Mogens Lykketoft i dag, ville han dagen i dag stadig kalde godt politisk håndværk at indgå en så stor en aftale med De Konservative. Hans Engell kalder det selv dagen i dag for et politisk kunststykke. Med et glimt i øjet vel at mærke. Engell uddyber kommentaren med ”Jamen vi var jo så store dengang, så vi behøvede ikke at tænke på Venstre” igen, med et glimt i øjet.
Dagen i dag tyder intet på, at vi får et drama i nærheden af den kaliber vi så i 1995, som man kan læse meget mere om i adskillige erindringsbøger fra hovedpersonerne og historiebøger samt artikler om samme. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF lader til at være fint på bølgelængde hvad angår finansloven, og dramaet udebliver. For nu. Hvad kan komme til at forstyrre roen? Nick Hækkerup.
Nick Hækkerup svedte godt og grundigt ved samrådet i går, hvor han blev heftigt udspurgt af især Venstres fremmødte MF’ere – men også Liberal Alliances, Enhedslistens, De Konservative og Radikale Venstres repræsentanter gik også godt til justitsministeren. Og med rette. Det virker særdeles tvivlsomt, at Hækkerup skulle være så afsindig uvidende, som han gerne vil have folketingets partier skal tro på. Han er justitsminister, og en så stor en ordre som der tydeligvis er blevet givet til forsvaret og politiet, er ikke bare uden videre gået forbi hans skrivebord. Det er så tæt på umuligt som det kan komme.
Så justitsminister Nick Hækkerup sidder med en rigtig dårlig sag. Og den fred, som der faktisk lige nu er mellem regeringen og dens støttepartier hvad angår klimapolitik, finanspolitik m.v. kan meget let blive forstyrret af en potentiel afgang fra Nick Hækkerup. Vi husker tydeligt, hvad der for få uger siden, fik forhenværende fødevareminister Mogens Jensen til at gå af. Der skal ikke meget mere til, for at Nick Hækkerup skal samme vej. Der bliver højst sandsynligt indkaldt til endnu et samråd, eftersom Hækkerup reelt set ikke rigtig svarede på et eneste spørgsmål han blev stillet på samrådet torsdag d. 3. december. Dette samråd, vil Socialdemokratiet unægtelig håbe på, først kommer om noget tid. Men alle andre partier vil arbejde for, at det kommer hurtigst muligt – måske allerede næste uge.
Nick Hækkerup kan ikke på ny møde op, og give politikersvar, i håb om at kunne tie den her sag ned. Sagen kommer ikke til at blive tiet ihjel. Fortsætter den her position som uvidende fra Nick Hækkerups side, så kan det få store konsekvenser for regeringen og naturligvis især ham selv. Det kan virkelig blive en lang kamp om fra folketingets partier om at få svar fra justitsministeren. Men, man kan jo måske også bare komme dem i møde, og gå af. Hvis det er til at tude over, at Nick Hækkerup måske/måske ikke går af, så tud!
