Den amerikanske politiker og 77. årige, tidligere vice-præsident under Barack Obama, Joe Biden, bliver nok kåret som USA's præsident her senere på året.
Barack Obama kaldte endda Trumps håndtering af Coronakrisen for en ”absolut kaotisk katastrofe”, og ikke alene har Trump stillet spørgsmålstegn ved bla. magtens tredeling, men generelt ikke gjort meget, for at styrke fred og frihandel indenrigspolitisk og især ikke udenrigspolitisk – inklusiv det faktum, at han, muligvis, har stået model til flere kontroverser på kortest tid, end nogen andel amerikansk præsident i nyere tid.
Jeg tror ikke Trump bliver genvalgt. Fordi (og det kan godt være at jeg tager fejl) jeg tror muligvis befolkningen vil opfatte Biden som en ”bedre” præsident, i den forstand, at flere amerikanske og europæiske borgere ville have højere tillid og tiltro til ham som præsident. Jeg spår, at Biden ville opnå højere folkelig opbakning i USA, såvel som i verden.
Lad os tage et lille kig på Bidens politik:
Til Bidens præsidentkampagne her i 2020 har Biden skitseret en politik for landdistrikter og landbrug, der i meget høj grad minder om Obamas politik for samme (hvilket er en plan, som Donald Trump er imod). Planen sigter mod at opnå netto-nul-emissioner for landbruget (hvilket ville gøre USA til den første nation, der opnår det) via diverse incitamenter, og det vil bla. lade landmænd deltage i kulstofmarkedet. Planen kræver også ændringer i handelspolitikken for at fremme den amerikanske landbrugseksport; udvidelse af bredbåndsinternet i landdistrikter; investering i vedvarende energi; fremme lokal og regional mad; og en udvidelse af USDA Conservation Stewardship-programmet for at tilskynde landmænd til at indføre kulstofbinding og anden miljøpraksis.
I juni 2019 blev der i Bidens præsidentkampagne, fremlagt en klimapolitisk plan på 1,7 billioner dollars, der havde til formål at eliminere U.S.-netto drivhusgasemissioner inden 2050 (hvilket er en klimapolitisk plan, som Trump ikke har fremlagt, og som han ikke kommer til). Forslaget indeholdt elementer fra forslaget om Green New Deal. Bidens plan ville eliminere subsidier til fossilt brændstof; standse udstedelsen af nye tilladelser til olie- og gasudvinding på offentlig jord og vand, intensivere håndhævelse af Clean Air Act; styrke standarderne for brændstoføkonomi for at fremme et skift til elektriske køretøjer, regulere metanforurening og skabe "aggressive" energieffektivitetsstandarder for apparater og bygninger. Biden lovede også, at han igen ville indgå i Parisaftalen (hvilket jo som bekendt var en aftale som Trump trak USA ud af) fra sin første dag i Det Hvide Hus og opfordrede til "et stort diplomatisk skub for at hæve ambitionerne for landenes klimamål." For at presse lande, der ikke opfylder deres klimaforpligtelser, opfordrede Biden også til at blive opkrævet "kulstofjusteringsgebyrer" på varer importeret fra lande, der ikke opfyldte emissionsmålene.
Ikke nok med det, for i løbet af Bidens præsidentkampagne her i 2020 har Biden fremlagt en forbedringsplan på 1,3 billioner dollars infrastruktur, som ville følge op på Obama regeringens prioriteringer (som Trump var/er imod). Planen kræver en 50 milliarder dollars investering i reparationer af eksisterende veje og broer som en del af hans første år i embedet; 10 milliarder dollars over et årti til transitbygning i store dele af det fattige USA; fordobling af finansiering til BUILD- og INFRA-tilskud og flere midler til U.S. Army Corps of Engineers. Planen indeholder også forslag til investeringer i højhastighedstog, offentlig transport og cykling, samt skolekonstruktion, udskiftning af vandrør og anden vandinfrastruktur og udvidelse af landdistriktets bredbånd. Planen kræver også specifikt genopbygning af Hudson River Tunnel og udvidelse af den nordøstlige korridor samt jernbaneinvesteringer i Californien, Midtvest og Vest. Biden foreslår at finansiere planen gennem skatteforhøjelser på amerikanere og virksomheder med meget høj indkomst; som igen er en modsætning til Trump, hvor Trump som bekendt sænkede skatten for netop de grupper (og middelklassen). Derudover, vil Biden sikre, at virksomheder betaler deres retmæssige andel i skat.
HVAD ANGÅR udenrigspolitik, så har Biden sagt, at "De Forenede Stater vil altid forbeholde sig retten til at forsvare sig selv og sine allierede, om nødvendigt med magt. Men magt skal bruges med hensyn til at beskytte De Forenede Staters vitale interesse, kun når målet er klart og opnåeligt, med informeret samtykke fra det amerikanske folk og om nødvendigt godkendelse af Kongressen”. Biden har understreget, at han vil ”vende De Forenede Stater tilbage til dets traditionelle rolle som leder af en verdensorden baseret på fremme af demokrati, multilateralisme, alliancebyggende og diplomatisk engagement”. Biden er imod skjult eller militær handling rettet mod regimeskift, men har sagt, at "det er passende for os at yde ikke-militær støtte til oppositionsbevægelser, der søger universelle menneskerettigheder og mere repræsentativ og ansvarlig regeringsførelse”. Med hensyn til humanitær intervention har Biden sagt, at USA har "en moralsk pligt, såvel som en sikkerhedsinteresse, til at reagere på brug af folkedrab eller kemiske våben", men at den slags sager "kræver handling fra samlede nationer, ikke kun De Forenede Stater”.
Altså, kunne det tyde på, at Joe Biden kunne blive en præsident, som vil værne om USA’s fuldkommen centrale rolle, som verdens politibetjent og markedsspiller, samt et USA, som vil øge en markant indsats i at komme klimakrisen og fattigdommen til livs. Derudover vil Biden tilbage til ”Obamacare” og styrke uddannelsesinstitutionerne inklusive tilgangen til disse, i håbet om at alle amerikanere kan komme billigt (sågar gratis) til læge og på sygehuset, samt blive (bedre) uddannet. Biden går tydeligt efter, at favne fred, frihed, frihandel - favne et ligeværdigt forhold mellem borgerne og samtidig lade USA indtage pladsen som verdens politibetjent, og måske vigtigst af alt, hjælpe på USA’s internationale omdømme – som mange politiske eksperter mener, at Trump har skadet.
