Donald Trump kan flytte folkets fokus

Hvorfor er Twitter så politisk set, et effektivt medie at kritisere? Fordi at Twitter har hovedsæde i San Francisco i Californien. Det kan jo næsten ikke blive mere venstre-orienteret, og derfor kan Donald Trump kritisere Twitter som han vil, uden at det på nogen måde vil ramme ham negativ.

Jesper Steenstrup Vogelius,

27/06/2020

Donald Trump, formår måske alligevel at komme uhyre stærk tilbage, efter hans ”down-period” under ”Corona-krisen”

Hver eneste gang man kigger på noget den amerikanske præsident Donald Trump han gør, så tager man ofte sig selv i at tænke ”Åh nej, hvad er det dog han gør?”. Men det der er typisk ved Donald Trump, det er, at når han har andre sager der lige nu generer hans mulighed for at blive valgt af svingstaterne, så trykker han hårdt på en sag, som han ved at han kan kontrollere. Han skifter folkets fokus væk fra den massive arbejdsløshed der er kommet, hans håndtering af Coronasituationen, spørgsmål vedr. hans evner som præsident osv. over på noget, hvor han ved at han vil modtage støtte fra dem der måtte tvivle.

Det han gør nu, er, at han kritiserer Twitter, for at have ifølge ham ”krænket hans ytringsfrihed”, fordi de har bedt ham om at faktatjekke sin Tweet, og fordi har skjult et af hans tweets. Trump benytter den digitale platform Twitter særdeles heftigt – hvori han har 80 millioner følgere, og indtil videre har tweetet mere end 50.000 gange. Det lykkedes ham sågar at tweete over 100 gange på et enkelt døgn.

Hvorfor er Twitter så politisk set, et effektivt medie at kritisere? Fordi at Twitter har hovedsæde i San Francisco i Californien. Det kan jo næsten ikke blive mere venstre-orienteret, og derfor kan Donald Trump kritisere Twitter som han vil, uden at det på nogen måde vil ramme ham negativt. Hilary Clinton fik så mange flere stemmer end Trump i delstaten Californien, at hun på landsplan samlet set, fik 3 millioner flere stemmer end Trump. Trump kan overbevise sine vælgere om, at de venstre-orienterede borgere, der bor i Calfornien og især dem i San Francisco, er ude efter ham, og hvis ikke hans vælgere hjælper, så fratager de venstre-orienterede hans vælgeres ytringsfrihed.

Tænk videre over, at Donald Trump er den eneste vestlige leder, der ikke er steget i popularitet under coronatiden. Hans popularitet er ikke blot stagneret, men det er decideret faldet. Så han har virkelig brug for at få flyttet fokus over på den bane som han kan kontrollere, og det er han særdeles god til. DRs journalist Steffen Kretz var inde på det forleden, hvor han udtalte, at det ser ud til at Trump står til at tabe alle de svingstater, som stemte på ham sidste gang, og det er helt afgørende for ham, at han vinder dem. For hvis ikke han gør det, så bliver han ikke genvalgt ved næste præsidentvalg. 

Derfor, og det indrømmer jeg gerne, var det ganske klogt af Trump, at starte den her ordkrig mellem ham og Twitter, for det kan muligvis, blive udslagsgivende ved næste valg.