Folk er i øjeblikket i ekstase over, hvor godt de synes Mette Frederiksen håndterer den nuværende coronakrise. Hun får ros hele vejen rundt, fra så godt som alle medier og endda fra den politiske opposition. Blandt andet fra Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti, som i et Tweet skrev, at hun var tryg med Mette Frederiksen ved roret i den nuværende situation.
Den nye trepartsaftale, der skal redde dansk erhvervsliv, bliver også rost af både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Selv socialisterne er enige i de mange tiltag, som skal hjælpe det markedsprægede private erhvervsliv.
Coronakrisen skaber et sammenhold, som ellers kun opleves, når det danske herrelandshold spiller playoffkamp i en slutrunde, eller da vi gik i landesorg over musikeren Kim Larsens død i september 2018. Den bølge rider statsministeren på, og bølgen vokser fra pressemøde til pressemøde.
Men vi ved på ingen måde, om alle de tiltag hun har stået i spidsen for at implementere, er de rigtige. Det vil kun historien fortælle os.
Selv om krisen er dybt alvorlig, så ligger den reelle udfordring ikke i at lukke et samfund ned. Udfordringen må ligge i at bygge samfundet op igen.
Hvordan ser Danmark og verden ud efter krisen, og hvordan får vi hurtigst normaliteten igen? Hvordan får vi økonomien vendt hurtigst og bedst efter krisen. Og hvad er den bedste ageren overfor verdenssamfundet?
Det er hendes handlinger ud fra ovenstående spørgsmål vi skal bruge til at bedømme den nuværende statsminister. Det er udfordringer, der kan virke næsten uoverskuelige, og som kun en statsminister skal stå forrest i.
Hun skal nu til at agere i en helt anden situation, hvor hun samtidig skal stå på mål for blandt andet Arnes tidligere pension, omkostningsfulde klimamål og minimumsnormeringer.
Så vent med at bedømme Mette Frederiksen til det rette grundlag er til stede.
Vis samfundssind, tag medansvar, men husk nu at bibeholde det kritiske blik over for vores statsleder.
Jeg ønsker Mette Frederiksen alt held og lykke herfra!
