På Socialdemokratiets partikontor står en bogreol, men uagtet hvor mange gange bøgerne på denne bogreol gennembladres, så finder man aldrig kapitlet om, hvor stor gavn og glæde de selvstændige skaber for dem selv, civilsamfundet og nationaløkonomien.
Disse mennesker har nemlig påtaget sig eklatant ansvar i form af at opstarte og drive egen virksomhed, og velvidende om de mange ekstra arbejdstimer og en løn, der er direkte afhængig af omsætningen, så kan den faglige stolthed ikke kues blandt dette segment.
Det liberale tankegods er her skitseret i sin smukkeste form, men blandt socialdemokratisk sindede politikere er disse folk tilsyneladende ikke berettiget til samme grad af erstatning. Man fristes jo til at tro, at uden 3F som fagforening eller et job i det offentlige, ja så har man ikke opnået samme krav på sikkerhed i forhold til kompensation og erstatning.
Hov, sagde jeg erstatning? Det hedder selvfølgelig ”hjælpepakker” ligesom skatter hedder ”samfundsbidrag”, og mens spindronningen Mette Frederiksen reflekterer over nye smarte vendinger og formuleringer, så må de nødlidende selvstændige kæmpe dag for dag for at overleve.
Dette er intet mindre end uværdigt, og politiseringen af genopretningen må ophøre omgående. De selvstændige har krav på 100% erstatning, når de tvinges til at lukke. Også selvom de ikke er blandt regeringens kernevælgere.
