Debatten om kønskvoter er noget af det mest tåbelige jeg længe er stødt på. Blandt andre Morten Østergaard, der skammer sig så meget over sit mandlige køn at han har kastreret sig selv og udnævnt sig selv til feminist, mener at kvinder skal tildeles kvoter for at ligestilles med mænd. De skal ikke længere bedømmes på deres evner og talent. De skal i stedet alene vurderes ud fra det de har mellem benene.
Kvinder skal have mere plads i det offentlige liv og i erhvervslivet, ifølge størstedelen af det politisk røde Danmark. Helst på bekostning af talentfulde, ambitiøse mænd der i deres ansigts fodsved kæmper sig frem i verden. For i 2020 er det håbløst umoderne at have en tissemand. Det mandlige køn udskammes, negligeres og bekæmpes af wannabe-feminister der hverken kan eller vil give slip i en kamp de danske kvinder forlængst har vundet.
For når jeg kaster et blik over nutidens samfund og de kønsroller der befolker det, oplever jeg at mænd tvinges til, ikke alene at adoptere kvindelige egenskaber og værdier, men også til at vige pladsen for kvinder der har fået prædikat af at være svage ofre som fortjener et evigt forspring.
Jeg mener ikke at kvinder er svage ofre, som skal positivt særbehandles på baggrund af deres køn. Jeg elsker kvinder. Jeg opfatter kvinder som stærke og jeg synes faktisk at kønskvoter er et hån imod både mænd og kvinder.
Og ikke mindst: hvor går grænsen?
Hvis kvinder skal repræsenteres ligeligt i erhvervslivet m.m., hvad så med de op imod 100 andre kønsforståelser der måtte findes? Skal de så ikke også garanteres plads?
Og hvad hvis man umiddelbart har en penis, men hellere ville være en kvinde, som det lader til at være tilfældet med Morten Østergaard? Hvilke rettigheder bør man så have?
Stop det moderne vanvid og lad mennesker være andet og mere end deres køn. Det er det eneste rigtige.
