Økonomer i hele verden er begyndt at tale om det, og alligevel er det totalt fraværende fra den danske debat. Imens vi i Danmark har en regering og et folketing, der brænder pengene af som var det første lønningsdag i byen, så bevæger vi os mod den næste økonomiske krise. Og denne gang mangler vi grundlæggende håndtag til at løse den.
Når man har været aktiv i nogle år i politik, så er det lidt som om, at man ser historien gentage sig selv igen og igen uden, at der er nogen der lader til at lære af den. Jeg kan huske, da vi i 00’erne talte om, hvordan gode tider ville vare ved og vi nærmest bare antog, at dansk økonomi ville vokse. Den fejl er vi ved at begå igen og denne gang, så kan vi ikke regne med hjælp fra nationalbankerne.
Men lad os starte med spørgsmålet: Er vi på vej mod en økonomiske indenfor de næste få år?
I mine øjne er svaret tydeligt: Ja.
For få uger siden kom det frem, at over halvdelen af de ledende finanschefer i USA regner med, at USA er i en recession før det næste præsidentvalg. Man behøves ikke være ekspert i økonomi for at regne ud, at dette vil påvirke DK hårdt. Men det er ikke kun i USA, at der er store krisetegn.
I England er de vej mod at crashe ud af EU med hårde konsekvenser både for deres økonomi og vores. I Tyskland lider bilindustrien allerede hårdt under en tysk økonomi, der glider meget langsomt og som er hårdt ramt af handelskrigen mellem USA og Kina. Nogle spår endda at et no-deal brexit kan blive dødsstødet for dem. Vi kigger kort sagt ind i en potentiel krise, hvor nærmest alle vores største markeder bliver ramt hårdest.
Normalt ville modsvaret i verdensøkonomien være 1) at føre ekspansiv finanspolitik eller 2) at bruge pengepolitik og renten som våben til at slippe ud af krisen. Problemet er bare, at de europæiske økonomier stadig har massiv statsgæld efter sidste krise og at nationalbankerne bliver ved med at fastholde en historisk lav rente, der gør det nærmest at skrue yderligere på renteniveauet. Vi har dermed ikke råd til massiv ekspansiv finanspolitik og vi kan ikke skrue på renten – kort sagt er vi et tog der buldrer mod afgrunden uden bremser.
Et ansvarligt Folketing ville ikke i den situation kappes om at bruge flest mulige penge eller beskatte virksomheder ud af landet, men i at sætte penge til side til at afbøde krisen. For selvom det er så usexet at ingen politiker vil tale om det, så har Danmark stadig en statsgæld der koster os 16 milliarder om året i renter. Problemet er bare, at for socialister betyder keynesianisme at man skal bruge penge i en krise og endnu flere i et opsving – aldrig at man skal gemme til dårligere tider.
Jeg ved ikke om det bliver Trump, der gør noget overilet og dumt i handelskrigen og dermed får økonomien til at ramle, om det bliver Brexit der skaber usikkerhed eller noget andet uventet, men jeg ved, at mange af de grundlæggende byggeklodser til en perfekt økonomisk krise er til stede. Brace for impact.
