Det er virkelig sjældent, at man som borgerlig decideret kan fejre nye afgifter. Normalt er det jo os, der altid bekæmper afgifter, når socialister vil hive flere penge ud af borgere og virksomheders lommer.
Når jeg alligevel mener vi bør fejre, at et bredt flertal nu endelig har besluttet, at CO2-afgifter bliver en afgørende del af løsningen for at nå 70% reduktion af CO2 i 2030, så er der en meget klar årsag: CO2 afgifter er klart den mest markedsbaseret løsning på klimakrisen. Det er derfor organisationer fra IMF til Cepos alle bakker op om forslaget. De gør det ikke, fordi de vågnede op i morges og pludselig blev socialister, men fordi det er klart den mest omkostningseffektive måde at reducere CO2 på.
For CO2 er det man i økonomiprofessor sprog kalder for en negativ eksternalitet – det vil sige en omkostning som vi som samfund bærer omkostningen for. Når et kulkræftværk i dag fyrer op for skorstene, så er den pris forureningen har for vores samfund ikke med i regningen. En grøn afgiftsreform, hvor vi sætter en pris på CO2 og tilbageføre et eventuelt overskud som en skattelettelse eller grøncheck krone for krone, så det ikke bliver dyrere at være dansker vil skabe et kæmpe incitament for at virksomhederne selv skubber gang i omstillingen. Lidt poppet kan man sige, at hvis vi gør det her klogt, så handler det at beskatte borgerne hårdere, men om at sørge for, at Byggemand Bob der laver huse med et lavt CO2-udslip slår Byggemand Flop der gør det kulsort. Med målrettede selskabslettelser i de industrier, hvor risikoen for at arbejdspladserne forlader landet oveni, så vil det på alle måder være et win-win.
Alternativet er at vores klimapolitik bliver drevet af, hvad Pernille Skipper og hendes venner vågner op om morgenen og vil forbyde. Bøffer i dag og måske flyrejsen i morgen – der er ingen grænser for de dyre løsninger vi kan ende i, hvis ikke det er markedet der driver udviklingen. Vi tager magten ud af hænderne på politikerne, sætter rammerne for vores mål og så lader vi markedet finde vejen. Det mener jeg er sund borgerlig politik.
Foran os venter et slagsmål af dimissioner, hvor de røde partier uden tvivl vil forsøge at snuppe indtægten fra afgiften til at finansiere deres valgløfter, fremfor at give den tilbage til danskerne, men til trods for det, så mener jeg, at der er grund til at fejre, at vi trods alt nu er på vej i den rigtige vej. Jeg jubler i hvert fald i mit blågrønne hjerte.
