I øjeblikket fylder Black Lives Matter-bevægelsen rigtig meget i medierne. Men hvorfor bliver nogle mennesker stadig ved med at dvæle ved fortiden? Forstår de ikke at ved at leve i fortiden er de deres egne værste fjender, og slaver af deres egne tvangstanker?
Har jeg respekt for Black Lives Matters’ demonstrationer? Nej, det har jeg ikke.
Dem, som står for Black Lives Matters har åbenbart ikke tænkt på, at All Lives Matters. Ved at råbe op om at kun Black Lives Matters, har de faktisk lige erkendt at de selv er de største og sande racister. Og ikke nok med det, når de konstant søger andre folks accept af at de ikke er slaver, ja så gør de faktisk sig selv til slaver, fordi de desperat søger andres accept for at blive anerkendt. Nogle sorte og muslimer har det fælles, at de selv skaber deres fjender via deres egen frygt.
Det underlige er også, at mange sorte mennesker åbenbart ikke er klar over, eller også har de bare glemt det, at de har i fortiden, ikke alene har været slaver, men i mange tilfælde har de sorte historisk set været holdt som slaver af muslimer. Mange muslimer ser ned på sorte, hvilket går tilbage til muslimernes profet, Muhammed, som selv holdt sorte slaver.
For mig er alle liv lige meget værd. Når man siger, at kun sorte liv gælder, og smider de andre “farver“ bagerst, så er man selv racist, og kan derfor naturligvis ikke dømme andre.
Bwalya Sørensen, talskvinden for Black Lives Matters i Danmark, har iøvrigt intet arbejde. Men hun modtager kontanthjælp, og har tid til at gå ud på gaden for at udøve sin racisme mod hvide. Helt håbløst. Og det er ærlig talt respektløst at samle over 10.000 mennesker til en demonstration midt under coronakrisen. Tak for kaffe, siger jeg bare. Jeg føler personligt, at Danmarks gavmildhed bliver misbrugt på det groveste, herunder at Bwalya Sørensen groft udnytter vores demokrati og ret til ytringsfrihed.
Dem, som Bwalya Sørensen kalder hvide, er egentlig bare almindelige danskere. Dem, som bliver kaldt for racister, elsker egentlig bare vores dejlige Danmark. Men i dag er man på et splitsekund stemplet som racist, hvis man ikke synger med på Black Lives Matters falske toner og gør disse sorte eller muslimerne glade ved at underkaste sig deres forskruede verdensbillede, ja så kastes racisme kortet, en klassisk taktik for at lukke munden på sine kritikere. Det er jeg virkelig træt af.
Jeg vil ikke være en del af det, aldrig. Den fest kan de sorte Black Lives Matters-racister holde for sig selv. Når man konstant trækker offerkortet og kaster om sig med beskyldninger om racisme, nazisme eller fascisme, så mister ordene deres betydning. Efter min opfattelse, så skaber den overdrevne brug af ordet racisme mere had og splittelse, og det fører på ingen måde til en saglig debat mellem fornuftige mennesker.
Lad os i stedet for at fokusere på hudfarve, som Black Lives Matters gør, fokusere på folks værdier, principper, holdninger og handlinger.
