Özlem Cekic’ insisteren på større matematisk lighed lyder for mange – også SF’ere – som et eksempel på klassisk SF-politik. Før han blev formand og besluttede sig for at komme i regering, var det også Villy-politik. Men tingene har ændret sig. I dag kan man ifølge Villy ikke lyde som en klassisk SF’er og samtidig være regeringsduelig. Man må vælge. Villy har valgt regeringsdueligheden, mens Özlem (indtil videre) har valgt SF.