Den kulturberigede demokratiske blomst ønsker død over vore soldater og sympatiserer med Kurt Westergaards attentatmand.
Straks hyler folketinget fra øst til vest op i forargelse og med ønsker om lovændringer, hvis det ikke kan lade sig gøre at straffe ham (forbyde hans ytringer) i henhold til gældende lovgivning.
Tilsyneladende er det igen blevet på mode at blæse og have mel i munden. Hvordan kan man forfægte retten til ytringsfrihed, når det gælder § 266B, hvor denne bruges mod nationalt indstilledes ytringer omkring islamisk indvandring, når man samtidig ønsker at fratage denne personage sin ytringsfrihed?
For at komme eventuelle misforståelser i forkøbet, så jeg finder manden og hans ytringer dybt usympatiske, men jeg vil til min død kæmpe for hans ret til at have og ytre dem.
