Med ghettoficering af indvandrermiljøet bevæger partiet sig ud på gyngende grund. Forslaget om forbud mod paraboler i udvalgte bebyggelser er både rabiat og udansk.
Man går altså ind for at deltage i krig i fjerne afkroge af verden, men vil ikke have at folk selv frit skal kunne vælge synsvinkel og dækning af nyheder og begivenheder?
Nu kan man jo også se nyheder online. Forestiller DF sig et forbud mod at se udvalgte hjemmesider og sindelagskontrol i bedste ayatollah og betonkommunistisk stil?
Pia Kjærsgaard kunne evt. få nogle gode tips i Nordkorea, Iran eller Kina, der er man nemlig verdensmestre i sindelagskontrol.
DF fører en udansk politik.