Der bliver ikke langt ret mange fingrer imellem SFers holdninger over for "partikammerater" i disse dage.
Et dybt splittet parti som SF vil selvsagt gøre meget for at holde regeringen ved magten i nærmeste fremtid, da den interne uenighed er åbenlys for enhver der følger nyhedsstrømmen.
Det interessante bliver hvor lang tid der går inden SF finder sig selv. Hvem der bliver formand og om vedkommende er i standt til at løfte opgaven. Den uforsonlige tone, viser hvilket kaos der hersker i SF, for det er vel og mærket menensker, der er nødsaget til at finde sammen igen, foruden de da vælger at forlade partiet.
Det rivegilde som finder sted nu, viser med al tydelighed at SF ikke var parate til at tage ansvar. Når nu tidligere ministre siger, at de synes det er ærgeligt at SF er trådt ud af Regeringen , fordi Danamrk har brug for SF i Regeringen, så giver jeg dem ret.
Men ikke ud fra det grundlag, de selv stiller, men som et yderst underholdende indslag, som gennem deres amatøragtige optræden gang på gang sætter sig selv negativt i medierne.
Som Løkke så rigtigt påpegede," Borgens" manuskripforfattere ville få svært ved at overgå, hvad SF gør i den virkelige verden.
Et SF uden for rEgeringen vil ikke vælte Regeringen , men de ville føre en "EL retorik", når de har fundet sig selv, da man både skal vinde tabt terræn tilbage fra EL og genvinde S vælgere, der er utilfredse med Regeringen.
Der blvier noget at se frem til, for når man taler sådan til ens "kammerater2 hvordan blvier tonen så ikke, når man skal være støtteparti