Vor tids største bedrageri

Lige siden 1990'erne er verden blevet bedraget

Ikke angivet Ikke angivet,

28/12/2013

Lige siden 1990'erne er verden blevet bedraget.

Dengang kom "lykkepiller" på markedet under slogans som "helt harmløse og omtrent uden bivirkninger".

For pillerne var nemlig "smarte".

De blev også kaldt SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitors - altså selektive serotonin genoptagelseshæmmere.

Tanken bag dem var, at det omsiggribende begreb depression skyldtes mangel på serotonin i hjernen. Manglen opstod således (sådan var i hvert fald hvad der blev forklaret):

Hjernen har et mylder af neuroner. Et neuron har et axon, som i princippet er en ledning, som signaler stormer igennem for at komme frem for enden, hvor neuronet ender i de såkaldte dendritter. Her springer signalerne ud og over en såkaldt synaptisk kløft for at blive opfanget af dendritter på næste neuron, hvorefter signalturen går videre.

Axonet er omsluttet af en membranskede, der dels beskytter neuronet, dels sørger for, at signalerne suser lynhurtigt af sted. Ved dendritterne sidder der små receptorer, der sluger overskydende signalstoffer og sender dem retur til genoptaglse.

De genoptog for meget - løj forskerne og medicinalindustrien. Og dermed var de skyld i, at hjernen fik for lidt serotonin.

Derfor kom piller, der skulle tilføre hjernen mere serotonin, til at blive kaldt selektive serotonin genoptagelses hæmmere.

Men det gik ikke helt som medicinalindustrien prædikede.

For det viste sig, pillerne ikke var intelligente. De kunne naturligvis ikke finde selektivt frem til serotoninreceptorerne.

De gik til angreb på alt. Med katastrofale følger.

Det blev kaldt "bivirkninger", og det udløste flere piller, måske af et andet mærke. Og højere dosis.

Nu skete der nye "sjove" ting.

For nu var der tale om ren overmedicinering, og nu gik medicinen løs på membranskeden, der blev ødelagt.

Det udløste endnu flere "bivirkninger", som medførte endnu mere medicin.

Nu blev selve neuronerne ødelagt og proptrækker formede, så signalerne slet ikke kunne komme igennem.

Det udløste endnu flere "bivirkninger". Og endnu mere medicin.

Mere medicin slog neuronerne ihjel, så der blev tale om celledød, hvilket fik hjernen til at trække sig sammen - skrumpe.

Altsammen fordi vi hoppede på vor tids største bedrag:

De intelligente piller.

Men fat mod!

Nu kommer næste generation, som medicinalgiganten Lundbeck lige har fået godkendt.

Og se: i modsætning til de gamle piller retter de nye sig ikke mod serotonin eller dopamin receptorerne.

Nej, de går efter GABA-receptorerne.

Lundbeck bør svare på, om der denne gang er tale om intelligente piller, der selv kan finde frem til GABA-receptorerne. Eller om de bare gentager succesen, så også de nye piller slår ned på alt og alle i hjernen med død og ødelæggelse til følge.

Hvis Lundbeck ikke vil svare, må vi konkludere, bedraget fortsætter og fortsætter...

Kilde: